Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Chifferskrift, Lønskrift, Kryptografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Hjælp af en Stift, som fra Begyndelsen af er anbragt i det med en Kreds
omgivne Hul, en Stol til Venstre; skal man fra den inderste til den yderste
af de to faste Kredse eller omvendt, nedskrives først det Tal, som i Øjeblikket
staar lige ud for Krydset.
Har man skrevet e 15 Gange støder Stiften mod en paa Apparatet
værende Stopper; man flytter den da over Stopperen og sætter den i det
næste Hul, der derpaa drejes hen til Begyndelsesstillingen mellem Kryds og å,
og nu vedbliver man paa denne Maade, idet man flytter Viseren et Hul frem,
hver Gang man skal passere Stopperen.
Uagtet de nævnte Forholdsregler for at undgaa det Periodiske, ere
Depecher, skrevne efter dette System, dog bievne løste, og man har derfor
forsøgt forskjellige Maader til at frembringe en sikkrere Chiffrering; man har
saaledes udeladt e’erne eller erstattet dem ved Spørgsmaalstegn, ligeledes er-
stattet de andre Vokaler, benyttet forskjellige Tegn for Henvisning til yderste
Kreds og Venden tilbage til den indre, foretaget Abreviationer, ændret Drej-
ningsmaaden o. s. v.; alle disse Maader fordre imidlertid en yderligere Brugs-
anvisning, der stadig maa raadspørges, og som gjør saavel Chiffreringen som
Dechiffreringen overmaade vanskelig og let foranlediger Fejl. Trods Systemets
Mangler bliver det dog endnu anvendt, men der er indledet Undersøgelser for
at komme til Forandringer, som sikkre saavel Uløseligheden som en lettere
Anvendelse; disse Undersøgelser ere endnu ikke afsluttede.
I den seneste Tid har Civilingeniør Køhi bekjendtgjort et nyt System,
som i det Væsentlige er følgende: Alfabetets Bogstaver, Tallene fra 0 til 9
og Interpunktionstegnene — ialt 49 — fremstilles ved et hvilketsomhelst af
de tochiffrede Tal, der faas ved kun at tage dem, der indeholde Chiffrene fra
1 til 7, altsaa 11—17, 21—27 o. s. v.; vil man have flere Betegnelser, kunne
de tages paa samme Maade. Efter at have nedskrevet en vedtagen Nøgle
3 . 5 . 2 . 7 . . ., trækkes Streger a—a mellem Nøgletallene, og man skriver nu
Depechen saaledes, at det første Chiffer for hvert Bogstav, Tal eller Tegn
sættes til Venstre, det andet til Højre for disse Linier; de yderste Rækker
saavelsom den nederste Linie kompletteres med vilkaarlige Tal fra 1 til 7
saaledes at Rækkerne udfyldes helt med to og to Chiffre. Man skjærer der-
efter Papiret i Strimler efter Linierne a—a, ordner Strimlerne efter den al-
mindelige Rækkefølge 1 . 2 . 3 . . . , og har nu Depechen chiffreret ved at op-
skrive Chiffrene i den Orden, hvori de forekomme paa Strimlerne, forsaavidt
man ikke vil nøjes med at afsende de vel sammenblandede Strimler. Syste-
mets Særkjende bestaar altsaa i, at hvert Bogstav m. m., der dannes af to
Chiffre, deles i halve Bogstaver, hvoraf hvert kombineres med andre halve
Bogstaver, saa at der altsaa finder to Omskrivninger Sted.
Haves for Alfabetet følgende Betegnelser:
a b e d e f g h i j k i m n
31 77 15 12 61 57 27 51 44 34 72 66 45 63
o p q r s t u v x y z æ ø
35 52 62 55 74 65 25 54 33 47 76 36 32,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
