Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Blindskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grundig musikalsk Uddannelse, i den senere Tid har forskrevet ikke faa Mu-
sikalier fra det kjøbenhavnske Institut, ligesom man ogsaa paa enkelte Steder
i Tyskland har forskrevet Noder herfra for at gjøre Forsøg. Institutet ved
Stockholm (Manilla), som ligeledes forskriver sine Musikalier herfra, har i
den sidste Tid gjort en Begyndelse med at trykke selv, idet der blandt Andet
er udkommet en svensk Koralbog efter det Brailliske System. Ogsaa i Lon-
don er der gjort en lille Begyndelse i denne Retning. Desuden er der ud-
kommet nogle Musikalier i Lausanne. Men de eneste Steder, hvor der hidtil
efter en større Maalestok er bleven trykt Noder for Blinde, er Paris og Kjø-
benhavn. Paa sidstnævnte Sted spiller Punktskriften en ligesaa betydnings-
fuld, skjøndt ikke saa exklusiv Rolle som i Paris. Ved Hjælp af den skrive
Eleverne her i Institutets deres danske Stile, gjøre Optegnelser til Brug ved
Lektielæsning (i Mangel af trykte Skolebøger), afskrive (som Fritidsarbejde)
Samlinger af Digte og Læsestykker, Dele af Bibelen og Salmebogen m. m.,
saavel som Musikalier, der ikke haves trykte, og samle sig saaledes efter-
haanden et lille Uaandbibliothek til at medtage fra Institutet; disse Sager
faa de indbundne for Institutets Regning, og det, der paa denne Maade pro-
duceres (som Fritidsarbejde udenfor de 9 daglige Arbejdstimer), er saa be-
tydeligt, at Indbindingen deraf har givet en blind Musiker (forhenværende Elev
af Institutet) et ret godt Bierhverv. Denne Skrift benytte de Blinde ogsaa
ved deres Korrespon-
dance indbyrdes, og
undertiden lære deres
Forældre og Søskende
at læse og skrive den,
saaat de Blinde ogsaa
undertiden kunne be-
nytte den, naar de
skrive til Hjemmet og
I Fig. 378 har man forsøgt at give et Billede af denne Skrift. Ved
Hjælp af Alfabetet Side 405 vil man let kunne tyde Skriften.
Imidlertid har ogsaa det latinske Alfabet hævdet sin Plads her i In-
stitutet.Gaaende ud fra den Grundtanke, at man ikke skal sondre den
Blinde mere endfornødent fra de SeendesVerden,har man her gjort An-
vendelsen af latinske Bogstaver til Regel, hvor der ikke var særlig Anledning
til at afvige derfra. Derfor ere alle Institutets Reliefbøger trykte med det
latinske Dobbeltalfabet, og ved de første orthografiske Øvelser benyttes Bog-
stavkasser med latinske Bogstaver. Desuden lære Eleverne at skrive latinsk
Skrift med Blyant paa et af Andenlærer ved Institutet, Kand. theol. C. E.
Guldberg, konstrueret Skriveapparat for Blinde, der er Resultatet af en
Række Forsøg, som bleve gjorte for at omdanne et af Forfatteren fra Skot-
land hjembragt Skriveapparat (Galis Tyflograf) saaledes, at det kunde svare
bedre til Hensigten. Dette er i fuldt Maal opnaaet, saa at de Blinde for-
Fig. 379. G. E. Guldbergs Skriveapparat for Blinde.
modtage Brev derfra, som de da selv kunne læse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
