Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Skriftstøbningen - Hvorledes en Bog bliver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjulet. I Begyndelsen af Bevægelsen hæver Stemplet sig i Pumpen og op-
suger Metal fra Panden; samtidig dermed har den bevægelige Arm med
Støbeinstrumentet skudt sig frem saaledes, at Formens Munding nøje slutter
sig til Mundingen af Stigerøret, og en stærk Fjeder holder Instrumentet fast
i denne Stilling. Nu gaar Stemplet tilbage, Metallet stiger op i Røret og
sprøjtes ind i Støbeformen i en fin Straale, der ikke er til at se. Armen
trækkel sig nu igjen bort fra Røret, Instrumentet aabner sig og lukkes atter,
efter at Bogstavet er kastet ud; derpaa begynder Bevægelsen paany.
Støbemaskinerne levere daglig c. 10—14000 Bogstaver, men der gives
ogsaa forbedrede, men langt mere komplicerede Maskiner, der levere et langt
større Antal om Dagen. Den ved Maskinen vundne Fordel er imidlertid ikke
saa stor, som det synes; thi ligesom alt Andet har ogsaa Maskinstøbningen
sin Skyggeside. Det hænder nemlig langt oftere end ved Haandstøbningen,
at der findes Blærer i Støbegodset. Naar en saadan Hulhed tilfældigvis
danner sig i selve Bogstavet, maa Typen naturligvis kasseres; træffer derimod
Hulheden i Typelegemet, saa kan ganske vist Bogstavet bruges, men disse
Hulheder forandre Vægtforholdet saaledes’, at Støberen ikke kan nøjes med
det efter Støbeseddelen tilstrækkelige Antal Bogstaver i et Centner, men maa
støbe flere for at kunne levere den forlangte Vægt. Alligevel have Støbe-
maskinerne vundet megen Udbredelse, og de findes nu næsten overalt paa
ethvert Skriftstøberi. Har man ikke andet Brug for Maskinen, kan man
benytte den til Støbningen af de Stykker, der lægges mellem Typerne for at
danne de nødvendige Mellemrum mellem Linier, Ord og Bogstaver (Mellem-
slag og Ud slutnin ger).
Hvorledes en Bog bliver til. Vi ville nu beskjæftige os lidt med at se,
hvorledes Skriftstøberens stumme Materiale, Typerne, paa en Maade faa Egne
til at udtrykke Tanker. Vi begive os derfor hen i Sætteriet, der i de større
Trykkerier sædvanligvis er anbragt i et stort, lyst og luftigt Lokale. Her se
vi en Mængde Pulte (Regaler eller Kasse-Reoler), forsynede med Skrift-
kasser, hvor Typer, Tegn m. m. ligge fordelte, hvert Slags i et Rum for
sig. Det er kun de store Bogstaver (Versalerne) og Taltegnene, der ligge i
deres naturlige Orden i de øverste Rum; de smaa Bogstaver ere ordnede
saaledes, at de, der forekomme hyppigst i det paagjældende Sprog, ligge
nærmest ved Sætterens Haand, ligesom de ogsaa have de største Rum. For-
uden Bogstaver og Tegn findes der ogsaa de saakaldte Spatier, smalle
Smaalegemer, som Sætterne bruge til at spærre Bogstaverne fra hinanden,
de saakaldte »G eviert er« og »Halvgevierter«, der bruges til at skille
Ord fra hverandre, og endelig Kvadr ate r til at udfylde større Rum. Disse
saa kaldte »Udslutninger«, der ved Trykningen ikke afgive noget Billede men
et hvidt Rum, staa i et indbyrdes bestemt Forhold. Kvadraterne have Højde
og Brede som den paagjældende Skriftarts Kegle.
Med den højre Haand tager nu Sætteren ud af de forskjellige Rum
alle de Bogstaver, Tegn m. m., som han behøver, og som Manuskriptet, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
