Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Maskinhjælp ved Sætning og Aflægning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hyggelighed, om Fristelsen end nu og da er stor til at lukke Øjet til for
Grænsepælens advarende Mærke.
Ligesom vi derfor i det nærmest Foregaaende have maattet nøjes med
i store Træk at give en Fremstilling af, hvorledes Bogtrykkerkunstens be-
tydningsfulde Opfindelse har udviklet sig i Tidens Løb, og hvorledes de for-
skjellige Arbejder ved Bogtrykningen udføres, saaledes skulle vi ogsaa nu
indskrænke os til i Korthed at omtale de Maskiner, der ere blévne anvendte
i Kunstens Tjeneste.
Hvad først Sætningen angaar, da have mange mekaniske Talenter an-
vendt Tid og Møje paa at løse den Opgave: at fremstille den Maskine, der
er i Stand til at udføre Sætningsarbejdet. Som saadanne ville vi nævne,
foruden vor Landsmand Sørensen, Svenskerne Rosenberg og Viber g,
Franskmændene Ballanche, Young, Delcambre og Gumbert, Eng-
lænderne Church, Hattersley ogMackie, Amerikanerne Brown, Vinder
og Kastenbein samt Bøhmeren Tschulik.
Til Grund for alle disse Maskiner, med Undtagelse af Mackies,
ligger det Princip, at Sætteren trykker paa Tangenter, ligesom paa et Piano-
klaviatur, og at ved hvert Tryk paa en Tangent et Bogstav eller andet Tegn
falder ud af sit særlige Rum. Sætterklaviaturet maa altsaa have lige saa
mange Tangenter, som der findes Bogstaver og andre Typer. Paa Young s
og Delcambres Maskiner føre glatte Render fra de forskjellige Rum ned
til en lille Skuffe, der svarer til Vinkelhagen. Ved en lille Trædemaskine
bringes denne Skuffe til at ryste, hvorved Typerne lettere komme til at ordne
sig Side ved Side. Saasnart en Linie er fuldsat, maa den tages ud. Den
rosenbergske Maskine har i Stedet for disse Render en endeløs Rem, som
uafbrudt løber paatværs i det Indre; de udfaldende Typer lægge sig paa denne
Rem og føres til et Slags Vinkelhage, hvor de ordne sig. Naar Linien er
udsat, giver Maskinen selv et Tegn, en Arbejder drejer paa et Sving, og
Linien kjører over til Maskinens venstre Side, hvor en anden Arbejder mod-
tager den og indpasser den i Kolumnen. Ved denne Maskine kan der
netop paa Grund af den endeløse Rem — anslaaes flere Tangenter paa
en Gang, altsaa et Slags Akkord, men dog kun naar de paagjældende Bog-
staver følge efter hverandre i Alfabetet. Ordet Hjort kan saaledes sættes
ved et eneste Anslag af fem fingre. Delcambres Maskine kunde sætte om-
trent 6000 Bogstaver i Timen, Rosenbergs derimod 10800. Sørensens
Maskine har vist sig praktisk anvendelig og, som det maaske er Læserne be-
kjendt, er »Fædrelandet« en længere Tid blevet sat ved Hjælp af denne.
(Se nedenfor om »Bogtrykkerkunsten i Danmark«).
Sættemaskinens Nytte begrænses dog i høj Grad ved forskjellige Om-
stændigheder; saaledes kunne de fleste af dem ikke arbejde med mere end en
Skriftsort: forekommer der altsaa i det paagjældende Manuskript et Ord, der
skal sættes med anden Skrift, maa dets Plads lades tom og senere udfyldes
ved almindelig Sætning. Kastenbeins Maskine har dog Plads baade til Antikva
og Kursiv. Sættemaskinerne kunne heller ikke ret vel arbejde med Skrift af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
