Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Presser - Hurtigpressen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trykket. Medens den ene Arbejder besørger Indlægning af Papiret, sværter
den anden Formen; Dækkelen slaas nu ned, Vognen kjøres ind under Pressen,
Vægtstangsarmen (Bengelen) føres ned med Kraft, og Trykket er færdigt; naar
Vægtstangen slippes, gaar Pressens øverste Plade op af sig selv, tvunget der-
til enten af Modvægte — som paa de ældre Presser — eller af Fjere, der
spændes ved Trykket af Vægtstangsarmen.
Fordelene ved Jernpresserne vise sig i Godheden af de Aftryk, som
de levere; Mængden er ikke stort betydeligere end ved Træpresserne: 1000
eller i det højeste 1500 paa begge Sider trykte Ark er det Meste, en Mand
kan levere om Dagen med disse Maskiner. Bogtrykkerivæsenet vilde saaledes
ikke have kunnet udvikle sig til sin nuværende Højde, naar det ikke havde
faaet andre Midler at raade over. Da traadte Mekaniken til, og Hurtig-
pressen fremkom, netop da Trangen til den var mest følelig, med denne
Opfindelse begyndte en ny Æra for Bogtrykkerkunsten.
Hurtigpressens Opfinder er Friedrich Kooig fra Eisleben, født den
17de April 1774. Efterat han havde gaaet i Lære i et Bogtrykkeri i Leipzig,
studerede han flere Aar Mathematik og Mekanik, og samtidig modnedes den
Tanke der havde beskjæftiget ham allerede under hans Læretid. Konig hen-
’ „ r 29
Opfindelsernes Bog. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
