Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Hurtigpressen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af hidtil ukjendt Størrelse og Mængde og derved at skaffe Bogtrykkerierne
det nødvendige store Materiale.
En Enkelt-Hurtigpresse trykker 1000—1400 Ark i Timen paa den
ene Side; en Dobbeltpresse trykker en halv Gang saa meget. En saadan
Presse har to Trykkecylindrer, og Farveværket ligger imellem dem. Funda-
mentet, hvori der kun ligger en Form, gaar saa langt, at det passerer under
begge Cylindrerne; ved enhver af disse staar der en Punkterer. Ved disse
Maskiner kan nu ogsaa det Øjeblik, da Fundamentet gaar tilbage, benyttes
til Trykning, og Dobbeltmaskinens Produktion bliver derved yderligere for-
doblet; Punkteringen maa i saa Fald naturligvis ske med tilsvarende Hur-
tighed; saadanne Maskiner kaldes fir dobbelte Hurtigpresser.
Undertiden kalder man ogsaa saadanne Maskiner Dobbeltpresser, som
strax trykke Arket paa begge Sider; den rette Benævnelse for disse Maskiner
er dog Skjøn- og Vidertrykspresser (Kompletmaskiner). Her
ligge de to Forme, der høre til et Ark, hver paa sit Fundament, og Pressen
har to Trykcylindrer og to Farveværker. Naar Papiret paa den første Cy-
linder er trykt paa den ene Side, gaar det over paa den anden efter først
at være bleven vendt om ved Hjælp af parallele Baand, der løbe hen over
Valser, saaat den oprindelig øverste — endnu utrykte — Side, kommer til
at ligge nederst. Dette Slags Presser benyttes næsten udelukkende til Tryk-
ning af Blade, da det endnu altfor vaade Skjøntryk taber sit Udseende ved
Vidertrykket, forsaavidt som denne uheldige Omstændighed ikke afhjælpes
ved en endnu mere indviklet Mekanisme; desuden er det forbundet med
Vanskelighed at faa Spalterne til at staa saa aldeles imod hinanden paa
Arkets For- og Bagside, som det er nødvendigt ved Trykning af en Bog.
Endnu bør nævnes Digelmaskinerne, hvor Trykket besørges ikke
af Cylinderen, men af en Plade, og som altsaa have mest Lighed med de
gamle Haandpresser; de benyttes navnlig til Arbejder, som ønskes udførte
mere end almindelig nøjagtigt og smukt.
I de fleste Lande er man kun undtagelsesvis gaaet længere end til
Dobbeltmaskinerne. I England og Amerika har dog den stærke Afsætning af
enkelte Blade ledet til Opfindelsen af Maskiner, der levere endnu mere Ar-
bejde, og vi have Alle læst om Maskiner, der uden Vanskelighed kunne trykke
20,000—40,000 Exemplarer i Timen. Aftrykkene blive rigtignok ikke saa
smukke som ønskeligt. Ved en saadan Massetrykning har man anvendt samme
Princip som v.ed Kattuntrykning, det vil sige, man har anbragt Skriftformen
paa en tyk Cylinder. I Begyndelsen benyttede man hertil kileformet støbte
Typer, forat de skulde kunne passe til Cylinderens Runding, og fastgjorde
Formen til Cylinderens Omkreds ved Hjælp af Skruer, men denne omstænde-
lige Fremgangsmaade blev opgiven; man gik over til at anvende Stereotyp-
plader. Man brugte t. Ex. en Tid at sætte Formen med fordybede Typer,
der ikke vare omvendte saaledes som andre Typer, og derpaa at presse Gutta-
perka over Formen; herved fik man altsaa en Plade, der viste Typerne op-
højede. Denne Fremgangsmaade skal have givet ganske tilfredsstillende Re-
+
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
