Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Satinermaskinen - Farven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den, det modtager i Bogtrykkeriet strax efter Fugtningen, holder sig derimod;
derfor levere Fabrikerne nu uglittet Papir til Trykning, og i det Sted skaffes
det smukke Udseende tilveje ved umiddelbart før Trykningen at lade Papiret,
lagt ind imellem Zinkplader, passere Satinermaskinen. Naar de trykte Ark
ere bievne tørre, underkastes de en ny, stærk Presning mellem Pap i en Skrue-
eller hydraulisk Presse.
Ved Siden af de store Maskiner have de smaa Trædemaskiner i
den sidste Tid vakt almindelig Opmærksomhed, og de spille allerede nu en
betydelig Rolle i de Bogtrykkerier, der enten udelukkende eller for største
Delen beskjæftige sig med »Akcidensarbejde«, det vil sige saadant, der
hurtigt skal leveres færdigt og kun i smaa Oplag. Den ældste Presse af
dette Slags er den saakaldte »Liberty-Presse«, konstrueret af Degener
og Weiler i New-York. Den hører nærmest til Digeltrykspresserne; Fun-
damentet og Digelen ligge dog ikke horisontalt, men danne, naar Pressen er
aabnet, en Vinkel til hinanden, omtrent som naar en Bog er halvt aabnet.
Trykket sker, idet Fundament og Digel mødes, som naar man klapper en Bog
sammen; naar Pressen aabner sig efter Trykket, falder det færdigtrykte Papir
ned i en Beholder.
Endnu kan blandt Smaamaskiner nævnes dem, der bruges til at trykke
Visitkort å, la YfiinutB, som det kaldes; blandt disse have navnlig Pariserfabri-
kanten Leboyers vakt Opmærksomhed.
Ifamn. Noget, der er af stor Vigtighed for Bogtrykkeren, er Beskaffen-
heden af den Farve, han anvender. Den bestaar fra gammel Tid af en meget
omhyggelig Blanding af Kønrøg og Linoliefernis. Tidligere var det Skik, at
Trykkerierne selv besørgede deres Farve tilberedt, og den Dag, hvor dette
skete, var et Slags Festdag; men nu er der en særlig Industrigren beskjæf-
tiget hermed. Tilberedningen foregaar paa Maskine og er langt bedre end
tidligere, navnlig er man nu i Stand til at fabrikere Farve af en hidtil ukjendt
Finhed. Den bedste Sværte faar man af Lampesod og Fernis, der er tilberedt
af Linolie, som i lang Tid har ligget aflagret paa Tønder.
Sværten har forskjellige Grader af Styrke og Svaghed eller er med
andre Ord tykkere eller tyndere. Det svageste Slags anvendes til Aviser og
andre lignende Sager, en noget bedre til Trykning af Bøger, en endnu stær-
kere og samtidigt finere til bedre og elegantere Arbejder og illustrerede Vær-
ker, den stærkeste til Trykning paa Haandpressen. Prisen paa disse Slags er
meget forskjellig og kan for god Sværte variere fra 90 til 500 Kroner pr. Centner.
Skal Aftrykket blive godt, er det nødvendigt, at Farven fordeles meget
jevnt over hele Fladen; ligeledes maa selve Trykket være jevnt og tilstrækkelig
kraftigt. Dette lader sig i Almindelighed ikke gjøre uden ved særlige For-
anstaltninger, da enhver nok saa ubetydelig Fejl ved Maskinen eller Formen
kommer til at indvirke paa Trykket og til at gjøre det for kraftigt paa et
Sted, for svagt paa et andet. Der maa foretages en saakaldt »Tilretning«,
der, navnlig naar der er Tale om Billedtryk, Trykning af Træsnit o. lign., er
Opfindelsernes Bog. I. 3 0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
