Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Stereotypi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Typeines Bevægelighed har jo kun Betydning for Sætningen; ved Trykningen
ei det deiimod heldigt, at Typerne ikke kunne rokkes.
Stereotypiens ældste Historie er indhyllet i et lige saa tæt Mørke som
lypogiahens. Man veed ikke med Vished, hvem der først fik den Ide at
anvende Stereotypi, og hvem der først søgte at bringe denne Tanke til Ud-
førelse. Allerede fra Aar 1700 findes der Optegnelser om Personer, der have
beskjæftiget sig med dette Emne, først Muller og van der Mey i Leyden,
derefter Ged i Edinburgh, Tilis ch i Glasgov, Hoff mann i Schlettstadt m. fl.
De Førstnævntes Fremgangsmaade bestod simpelthen i, at de ved Smeltning
eller Lodning bragte Typsatsen, der skulde trykkes, til at danne et sammen-
hængende Hele; Andre have derimod allerede i den første Tid anvendt en
virkelig Afstøbning i blød Masse, som f. Ex. Ler og lignende.
Omtrent Aar 1790 anstillede Firmin Di dot og Herhan i Paris
flere Stereotyperingsforsøg, og døt var den Førstnævnte, der gav den nye
Kunst det Navn, den senere har beholdt. Herhan udtænkte en ejendomme-
lig, praktisk Fremgangsmaade: han lod nemlig støbe Kobbertyper, hvis Bog-
staver vare fordybede og vendte rigtigt; naar disse Typer vare satte, dan-
nede de saaledes strax en Form, hvori der kunde støbes en Plade til Af-
trykning. Skjøndt denne Methode er sindrig nok, er den dog ikke bleven
anvendt, fordi Kobbertyperne ere meget dyre. Didot pressede bløde Metal-
plader over Typerne, for paa denne Maade at faa Matricer at støbe i.
Stereotypering med Gibs skriver sig fra Englænderen Lord Stanhope,
der i det Hele taget har gjort sig meget fortjent af Bogtrykkerkunsten.
Denne Methode blev almindelig antaget strax efter at den var opfunden
(1804), den foregaar paa følgende Maade:
Afstøbningen sker enten for hver Kolumne eller med 2—4 Kolumner
paa engang. Omkring Typerne bliver der anbragt en Ramme, hvis indre
Sider skraane indad. Man indolier derpaa Typerne, og naar dette er sket i til-
strækkelig Grad heldes en temmelig tyndflydende Gibsvælling over dem. Typerne
smøres med Olie for at Gibsen ikke skal blive hængende ved dem. Efterat
man med en Lineal har strøget den øverste Del af Gibsmassen plan, lader
man den stivne og kan allerede efter nogle faa Minuters Forløb tage Gibs-
formen af summen med Rammen og derpaa løsne den fra denne; dette maa
dog ske med stor Forsigtighed. Denne Gibsplade danner nu en Form, Ma-
tricen, i hvilken alle Bogstaverne staa aftrykte, fordybede. Efterat Gibs-
pladen først er tørret i Luften, sættes den ind i en Ovn, hvor den yderligere
tørres. Den lægges nu som Matrice i en Støbeform; Laaget, der har Aab-
ninger til Metallets Indladelse og Luftens Udstrømning, skrues paa, og For-
men sænkes ved Hjælp af et Slags Kran ned i Kjedlen med den smeltede
Metalmasse. Denne Nedsænkning sker under et saa stærkt Tryk, som er
nødvendigt, for at det flydende Metal kan trænge ind og udfylde selv den
mindste Fordybning i Gibsformen.
Efter omtrent 10 Minuters Forløb er Støbningen til Ende. Formen
tages op, og, naar Massen er tilstrækkelig afkjølet, sønderbrydes Gibsmatricen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
