Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Stereotypi - Klicheer - Forskjellig Slags Tryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde hænde, at Snorene, der skulde holde Typerne sammen, sønderbrødes,
hvorved naturligvis hele Satsen kunde komme i den største Uorden, ja, blive
ganske ubiugelig (»gaa i Fisk«), Den tynde Stereotypplade fordrer kun
meget lidt Metal i Sammenligning med, hvad der medgaar til de Typer, hvoraf
den er Kopi, og, hvad der engang er rigtigt i den, kan umuligt blive fejlt,
naar Pladen ikke slaas itu.
klicheer. Naar man ønsker Afstøbninger af Træsnit, Vignetter, Sirater
o. lign., bærei man sig ad paa samme Maade, som naar Skriftsatserne blive
steieotyperede, man klicherer, som det kaldes, og Kopierne, der maa fast-
nittes til Tiæklodser eller loddes til Skrittmasse, inden de kunne benyttes,
kaldes Klicheer.
Der findes flere Skriftstøberier, som beskjæftige sig med at forfærdige
saadanne Afstøbninger i stor Mængde og af mange forskjellige Slags; de for-
syne Bogtrykkerieine med Ornamenter, Vignetter o. s. v., som de med et
fælleds Navn kalde Po ly typer.
Der er endnu en Maade, hvorpaa man undertiden tager Metalaftryk af
Træsnit og lignende. Man hælder den flydende Masse ud i en Ramme og
agter nøje paa det Øjeblik, da Metallet er i Færd med at stivne; det er
nemlig da i Stand til at modtage de fineste Indtryk. Naar dette Øjeblik er
kommet, presser man enten med Haanden eller ved en lille Maskine det paa-
gjældende Træsnit ned i Massen. Nu har man altsaa (ved Afklaskning) en
Matrice, der strax kan benyttes til at fremstille en nøjagtig Kopi af Træsnittet.
I den senere Tid har man begyndt at fremstille saadanne Klicheer ad
galvanoplastisk Vej (s. 3. Bind); de Kobberkopier, man faar paa denne
Maade, kaldes Galvanotyper eller Elektrotyper. I London og maaske ogsaa
andre Steder tager man paa denne Maade Aftryk af hele Ark; den udfældede
Kobberplade, der kun er ganske tynd, styrkes ved et Underlag afSkriftmasse,
som høvles plan. En saadan Plade kan leveres færdig paa omtrent 20
Timer og koster ikke mere end 40—50 Øre Kvadrattommen.
Andre Slags Tryk. Forinden vi slutte dette Afsnit, maa vi kaste et Blik
paa nogle andre typografiske Kunstgrene. Først og fremmest fortjener da
Node t ryknin g en at blive omtalt.
1 Bogtrykkerkunstens første Tider bleve de Nodeangivelser, der vare
nødvendige for Andagtsbøgerne, enten ligefrem tilføjede med Pen og Blæk;
eller ogsaa fulgte de med som Træsnit. Dett er Italieneren Februcci, der
nævnes som Opfinder af de bevægelige Nodetyper. I Midten af det 16de
Aarhundrede førte den franske Skriftstøber Sauleque Kunsten et Skridt
længere fremad, og hans iøvrigt meget mangelfulde Noder brugtes i mere end
et Aarhundrede, indtil endelig Immanuel Breitkopf i Leipzig Aar 1752
gav Nodetrykket en helt ny Indretning.
Vi kunne ikke her indlade os paa nærmere at omtale alle de Vanske-
ligheder, der ere forbundne med typografisk at gjengive alle Tegnene i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
