Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Xylografien - Xylografiens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faa Aartier før Bogtrykkerkunstens Opfindelse, hvor der i gamle Krøniker er
Tale om Kortmagere.
Det første Træsnit, der findes forsynet med et bestemt Aarstal, fore-
stiller den hellige Kristoffer, bærende Kristusbarnet, og er fra Aar 1423.
Det opdagedes i et Kloster ved Memmingen og blev kjøbt tilligemed mange
andre kostbare Træsnit af den rige Lord Spencer, som tog det med sig til
England. Billedet har en latinsk Underskrift og hører altsaa til det Slags
Træsnit, der ere en Blanding af Illustration, og som vi ovenfor have omtalt
som Bogtrykkerkunstens Forløbere, idet vi gave en Kopi af et af Bladene i
Biblia pauperum, Fattigbibelen (Fig. 382). Denne Bibel var ikke, som
man skulde formode af Navnet, en Bog, der var bestemt for de Fattige, men
havde navnlig til Hensigt at tjene Tiggermunkene, der ofte kaldte sig selv
pauperes Chris ti (Kristi Fattige), til Hjælp ved deres extemporerede Præ-
dikener. Midterbillederne i denne Bog gjengive Frelserens Historie i en fort-
løbende Række, medens Sidefelterne anskueliggjøre de Steder i det Gamle
Testamente, der i Almindelighed bleve betragtede som Symboler paa eller
Forjættelser om Forløsningen.
Omtrent ved det Aar 1500 gjorde Træskjæreriet et Fremskridt hen-
imod Malerkunsten: man begyndte, ved at anvende flere forskjellige Træsnits-
plader til det samme Billede, at efterligne de bekjendte Clair-Obscurmalerier,
Et af disse Træsnit, efter Lukas Cranaeh, bærer Aarstallet 1509, to andre
af Hans Bal dun g Grun Aarstallene 1509 og 1510.
Dette Slags Billeder, hvor Omridsene først bleve trykkede med sort
Farve, og de forskjellige Farvenuancer derpaa bleve anbragte ved Hjælp af
forskj ellige Mestre. I England vedligeholdt dette Slags Tryk sig længst,
endog ind i det 18de Aårhundrede; i Stedet for Træsnit brugtes undertiden
Kobberstik som Underlag for de forskjellige Farver.
Oliefarvetryksbillederne, der ere bievne saa bekjendte i de sidste Aar-
tier, kunne betragtes som en Forfining af denne gamle Methode.
Det 16de Aarhundrede, navnlig dets første Halvdel, var det ældre
Træsnits Blomstringstid. De berømteste Tegnere og Malere holdt sig ikke
for gode til selv at arbejde i Træ, ja, der var endog flere af dem, som dyr-
kede denne Kunst med særlig Forkjærlighed. Mange af deres Arbejder ere
bievne bevarede indtil vore Tider, og de kunne, baade hvad Tegning og Ud-
førelse angaar, betragtes som fuldendte Mønstre.
Af tyske Mestre i denne Kunst skulle vi blot nævne: Hans Burgk-
mair, Lukas Cranaeh, Holbein, Altdorfor og fremfor Alle Albrecht
Durer. Af hollandske, italienske og franske Kunstnere findes der ogsaa en
betydelig Mængde, og i det Hele taget gives der Træsnit af omtrent hundrede
forskjellige Berømtheder i denne Retning.
De gamle Mestre forstode, ved Siden af Korrekthed i Tegningen, med
nogle faa Streger at lægge saa megen Ynde og Kraft ind i deres Arbejder,
at de endnu bestandigt vække Beundring hos os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
