Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Xylografien - Surrogater for Xylografien - Træsnittet m. m. i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udfælder saa i denne en galvanisk Kobberplade, som altsaa er en nøjagtig
Kopi af Originalen, og som kan benyttes til Trykning.
Denne omstændelige Methode, der er opfunden af Østrigeren Pre ts ch,
er ikke bleven af Betydning i Praxis. Derimod anvender man nu Lysets
Virkninger paa en simplere Maade, der minder om Fotolithografien, og hvor-
ved man frembringer omvendte Billeder af Tegninger, Aftryk o. s. v. paa
Metalplader (Zink eller Kobber, Heliotypi og Heliografi). Billedet gjøres
ophøjet ved Ætsning og bliver derved skikket til at anvendes i Bogtrykker-
pressen.
Træsnittet m. m. i Danmark« De første Træsnit, man tør betragte som udførte
her i Landet, staa ikke højt; de ere baade i kunstnerisk og teknisk Hen-
seende simple Arbejder, og det er da ogsaa paapeget, at de Træsnit, den
første Bogtrykker i Danmark, Godfred af Ghemen (1490—1518), har ladet
skjære her, staa under, hvad man ser i samtidige Skrifter Ira mange
Steder i Udlandet. Med Hensyn til de i Heglen smukke Træsnit, som pryde
nogle af Christiern Petersen i Paris udgivne Bøger, t Ex. hans Udgave
af Saxo (1514), har man formodet, at han selv var »Formskjæreren«. Mange
af Træsnittene bære Bogstaverne C. P., men derfor bliver hin Gisning ikke
sikker; her hjemme synes han ialtfald ikke at have øvet Kunsten. Træ-
sipttene i Kristian IIPs Bibel (1550) staa ogsaa over, hvad der i Almindelig-
hed præsteredes her, men om disse vide vi bestemt, at de ere skaarne af
tydske Formskjærere til en Bibel, der udkom i Liibeck 1533—34. Træsnittet
syntes ikke at ville hæve sig til noget højt Punkt her i Landet, og saaledes
er det vedblevet til den nyeste Tid. Man brugte hellere Skriftstikkere til at
stikke i Kobber end Formskjærere til at skjære i Træ; og Faktum er, at
f. Ex. selv middelmaadigt udstyrede Tidsskrifter i indeværende Aarhundredes
Begyndelse udkom med vedheftede Kobbere istedenfor som nu med Træsnit i
Texten, ja det Samme var Tilfældet 1840. . Endnu 1844 er et af Kjøben-
havns første Bogtrykkerier ukjendt med at trykke Træsnit paa Hurtigpresse.
Man var ikke vant til at se gode Træsnit og betragtede derfor Xylografien
som en ufuldkommen Kunst. »Jeg har ladet Afbildningen forfærdige i Træ-
snit,« siger en Forfatter 1811, «istedetfor at lade den stikke i Kobber, da
den saaledes kunde blive tydelig nok (!) til Beskrivelsen«. Brugte man ikke
Kobberstik, anvendte man ofte Stannografier, d. e. Billeder, der vare ætsede
i Tin. Det er først Xylograf A. C. F. Flinch (f. 1813, f 1872), den
Flinchske Almanaks mangeaarige Udgiver, der, efterhaanden som Trangen til
populær Literatur voxer — »Dansk Penning Magazin« begynder 1834 —, ar-
bejdede Træsnittet op hos os; og nu blomstrer det. Nu er her en Mængde
Navne at nævne som f. Ex. Axel Kittendorff, J. P. Aagaard, C.
Henneberg, H. P. Hansen, R. F. Hendriksen, J. F. Rosenstand og
C. L. Sandberg. »Illustreret Tidende« begyndte at udkomme 1859.
Som Prøver paa kunstnerisk udførte danske Træsnit henvise vi til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
