Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kobberstik- og Staalstikkunsten - Kobberstikkunstens Historie. Nielloarbejder - Kobberstikkunstens Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tid høre desuden Hirschvogel, Lukas Cranach, Daniel Hopfer og i
Nederlandene Lukas van Leyden og Dirk van Stowen.
I den sidste Halvdel af det 16de Aarhundrede fik Kobberstikkets tek-
niske Behandling en højere Fuldendelse, navnlig afGoltzius: man indskræn-
kede sig fra nu af ikke mere til kun at gjengive Omridsene, Figurerne bleve
fuldstændigt udarbejdede og fik deres Plasticitet, ved at Linierne bleve an-
lagte paa kunstnerisk Maade, saa at de snart krydsede hverandre paa for-
skjellig Maade, snart traadte stærkere og snart svagere frem. Man bestræbte
sig ogsaa for at udtrykke Forskjellen mellem de Gjenstande, der skulde af-
bildes, ja endog for tildels at udtrykke Farverne. Men herved blev Kunstens
Teknik netop sværere, og Malerne kunde ikke længere drive Gravering i
Kobber som en Bihaandtering eller som et Middel til at udkaste deres Ideer
direkte paa Pladen. De lagde derfor Gravstiklen bort og grebe Radernaalen,
som er lettere at haandtere, og saaledes have navnlig de hollandske Malere i
det 17de Aarhundrede efterladt os et meget stort Antal genialt tegnede og
mere eller mindre udførte Ætsninger. Nogle af de fornemste af disse Mestere
ere Rembrandt, Adr. van Ostade, Jacques Ruysdael, Paul
Po tt er m. fl.
I Begyndelsen af det 17de Aarhundrede havde den berømte Rubens
havt stor Indflydelse paa Kobberstikkets Uddannelse, men det var dog navn-
lig Franskmændene med Jacques Callot i Spidsen, som gave det den
Fuldendelse, det nu fik.
Den saakaldte sorte Kunst opstod i Tyskland i det 17de Aarhun-
drede og tilskrives den hessiske Oberst Ludwig von Siegen. Hans ældste
Kobberstik af dette Slags bærer Aarstallet 1642. Et Blad af ham: den
hellige Familie af Caraccio, bærer følgende Indskrift: »Huius sculpturae modi
primus inventor Ludovicus a Siegen.« Det formodes at være stukket 1657.
Englænderne forsøgte sig ogsaa i Kobberstikkunsten i Løbet af det
18de Aarhundrede, men deres Bestræbelser gik navnlig ud paa at opnaa
teknisk Virtuositet og tilsigtede ikke en dybere Opfattelse.
I Tyskland have Navnene Chodowiecki, Riedinger og Jury en
særlig god Plads i Kobberstikkunstens senere Historie; i Italien Navnene
Giovanni Volpato, Raffaele Morghen, Pietro Bettellini, Pietro
Anderloni og Pietro Fontana.
Kunstens Teknik. Kobberstikkunsten falder i to Hoveddele: den ene
omfatter Udførelsen af Tegningen paa Pladen, den anden Udarbejdelsen af
de enkelte Partier, saa at de komme til at vise sig sorte i Afbildningen.
Udførelsen af Tegningen sker næsten altid paa den samme og meget simple
Maade, idet der ovenpaa Pladen lægges et Stykke Papir, paa hvis ene Side
der kan tegnes, medens den anden Side er overtrukket med en Farve, der
afsætter Linierne paa Pladen efterhaanden som der tegnes. Udarbejdelsen af
Tegningen sker derimod paa mange forskjellige Maader, der undertiden an-
vendes hver for sig, men hyppig ogsaa kombinerede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
