Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kobberstik- og Staalstikkunsten - Kobberstikkunstens Teknik - Gravstikkel- eller Liniemaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunsten, skjøndt Pladen, inden det egentlige Kunstarbejde begyndes, gjøres
ru paa hele Overfladen med et dertil indrettet Instrument.
Gravstikkel- eller Liniemaneren. Denne Kunst, der ogsaa kan kaldes
Kobberstikket i indskrænket Forstand, er vanskeligere end nogen af de andre og
kan ikke give gode Resultater, førend efter
langvarig Øvelse. Hele Tegningen bliver ind-
graveret med Gravstiklen i den blanke Kobber-
plade, efterat Tegningen først er bleven over-
ført paa den ved Kalkering; dette Arbejde
sker omtrent paa samme Maade som ved
Raderingen: ved Anvendelse af Varme
bliver der lagt et ganske tyndt Lag —
bestaaende af hvidt Vox, Beg og Mastix
— paa Pladen, og denne »Grund« bliver
dernæst sværtet over en sodende Flamme;
naar dette er sket, overføres Tegningen med
rød Farve. Linierne blive nu gaaede saa-
ledes efter med en skarp Staalnaal (Radernaalen), at Spidsen skjærer
igjerinem Grunden og trænger lidt ned i Kobberet. Efterat Grunden er
afvadsket med Terpentinolie, viser Billedet sig paa Pladen i svage Linier,
og nu begynder Kobberstikkerens egentlige Arbejde. Han benytter sig hertil
Fig. 434. »Pladens Sodning.
Fig. 435. Radernaal.
af forskjelligtformede Stikler, der tildels ligne dem, som anvendes af Xylo-
grafen: Stiklen føres i mere eller mindre skraa Stilling imod Pladen og
skydes fremad som en Plov; naar længere, krumme Linier skulle frembringes,
drejes Pladen samtidigt med venstre Haand imod Stiklen. Hver Gang Stiklen
føres frem, løsner der sig et traadformigt, trekantet Stykke Kobberspaan, der
strax ruller sig sammen, og som ved de fineste Linier kan være som det
tyndeste Spindevæv. Der hører som sagt en langvarig Øvelse til at arbejde
med Stiklen: den maa føres med fast og bestemt og dog samtidigt med let
og smidig Haand, for at Linierne kunne faa det rette Sving.
Den øvede Kunstner vil ikke let skjære
fejlt, men dette hænder den uøvede saa meget
oftere. En ganske overfladisk Fejl kan rettes
ved Tryk med Polerstaalet; ligger Fejlen dybere,
maa hele det paagjældende Sted fjernes med
Skrabestaalet, indtil der atter er fremkommet en
ganske ren Flade, der da drives frem — ved
Hammerslag paa Pladens Bagside —, indtil den er nøjagtig i samme Plan
som det Øvrige. Skrabestaalet ligner en lille treegget Dolk, der er over-
Fig. 436. Haandgreb ved
Graveringen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
