Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kobberstik- og Staalstikkunsten - Kobberstikkunsten i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Arbejder ere Minder om hans Ophold der. Han blev Frederik II.’s
Kontrefejr.
Under Kristian IV. synes Kobberstikkunsten at vinde Terræn. Det
blev paalagt Universitetsbogtrykker Salomon Sartorius at have »et Tryk-
keri til at trykke Kobberstykker med«, og samme Aar, som dette skete
(1622), blev Servatius Kock fra Leyden antaget som Universitets-Kobber-
stikker med en aarlig Løn, saa længe indtil et Vikarie ved Roskilde Dom-
kirke blev ledigt; et saadant skulde senere følge med Embedet. Efter Kock
kom Simon de Pas fra Kølin, og han blev igjen efterfulgt af Albert Hael-
weg, der navnlig virkede under Kristian IV., men endnu stak 1672. Han
er ikke alene Kobberstikker, men Malerraderer og har efterladt sig en talrig
Række ypperlige Blade. Han skal være født her i Landet, men Navnet tyder
paa en fremmed Slægt. Han stak navnlig efter Carl van Manderns
Malerier og er Svoger til Maleren og Kobberstikkeren Abraham Wueliters,
der i over en Menneskealder virkede her i Landet. En talrig Skare navnlig
hollandske og tyske Kunstnere fandt den Gang Beskjæftigelse her.
Det Liv, som paa Kristian IV.’s Tid utvivlsomt har hersket baade i
Kunst og Industri, synes efterhaanden at forsvinde. 1674 bliver Johan Hus-
mann Universitets-Kobberstikker, men han udnævnes hertil, uden at der til-
lægges ham noget aarligt »Genant«. Det er ham, der stikker en stor Del
Kobbere til Resens Atlas, Til den store Beskrivelse af det kongelige Kunst-
kammer (Museum regium, 1699), som Holger Jacobæus besørgede, er det en
Student Johan Erichsonig, som stikker Kobberne og Initialerne, og han
synes kun at have været en »Dilettant«. E t betydningsfuldt Værk ser dog
Lyset paa denne Tid, og det er den 1709 udkommende kobberstukne Udgave
af Kongeloven, hvorpaa der anvendtes stor Omhu. Selve Skriften blev
stukken af Normanden Michael Røg, der senere gik til Paris; de ornament-
rige Indfatninger bleve stukne af Niirnbergeren Andreas Reinhardt, dér i
flere Aar arbejdede i Kjøbenliavn, men uden, som det synes, at tjene mere
end just til Livets Ophold. Kobberstikkunsten trivedes ikke her i Landet.
Da Kobberne til Thuras »Vitruvius danicus« og »Hafnia hodierna« (1746, 1748)
skulde stikkes, maatte man dertil forskrive de nødvendige Kobberstikkere og
deriblandt Niirnbergerne Carl Ludwig Wust og Michel Keyl. For at
faa navnlig Portræter stukne henvendte man sig til Kobberstikkere i Holland
og Paris. 1735 blev Niirnbergeren Jonas Haas Universitets-Kobberstikker,
1744 kaldtes Niirnbergeren Johan Martin Preisler herind o. s. v. Vi møde
lutter Udlændinge.
Op imod Aarhundredets Slutning synes Forholdet at have forandret
sig noget. I Kjøbenhavn og Omegn nævnes der saaledes i Aaret 1800 ikke
mindre end 13 Kobberstikkere og 6 Kobbertrykkere. Det var, som det ved-
blev langt ind i dette Aarhundrede, Skik, at Titelbladet til enhver blot nogen-
lunde fremtrædende Bog skulde stikkes i Kobber, og selv den ringeste Teg-
ning, der skulde offentliggjøres, blev offentliggjort i Kobberstik. Der blev
herved en hel Del at gjøre navnlig for Skriftstikkere. Imellem de mange
f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
