Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lithografien - Lithografiens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Senefelder, var Udbyttet saa ringe, at Anstalten maatte standse sin Virksom-
hed efter fire Aars Forløb.
T7.„Senefelders Brødre havde imidlertid — meget imod Opfinderens Vidende
og i le ^ solgt deres Forretning til den derværende Kunstskole. Støttende
sig paa sit Privilegium vilde Senefelder nu forbyde denne Anstalt Udøvelsen
a lthografien, og der rejste sig en langvarig Strid, der fik et uheldigt Ud-
fald for Senefelder. Selve Lithografien udvikledes imidlertid paa den glæde-
lgste MaacTe ved at blive udøvet af denne Anstalt, idet den udmærkede Pro-
essor Mitterer, der stod i Spidsen for Kunstskolen, opbød alle Kræfter for
at uddanne den nye Kunst, og det var egentlig først ved de Arbejder, der
u gik fra denne Anstalt, at det blev klart for Alle, hvilken umaadelig For-
del Lithografien frembød for den kunstneriske Mangfoldiggjørelse.
Blandt de mange Forbedringer, Mitterer indførte, maa nævnes Rulle-
eller St jernepressen; da han fandt, at Stangpressen egnede sig mindre
ve for visse Slags Tryk, angav han en anden Frenigangsmaade, der maatte
kunne følges med Held: den bestod i at indrette Pressen saaledes, at Stenen
kunde skydes hen under den faststaaende River; herved opnaaedes et stær-
kere og mere jevnt Tryk, og denne Tanke ligger til Grund for alle senere
Presser.
Allerede i 1806 var den nye Kunst bleven overført til Stuttgart af en
af Senefelders tidligere Elever og blev anvendt i Praxis af Hr. von Cotta;
det var navnlig den saakaldte Gravermaner, som anvendtes med Held I
Cottas Anstalt; 1810 udkom den første Beskrivelse af den nye Kunst i et
Værk, der havde Titelen: «Stentrykkerkunstens Hemmelighed, fremstillet i
hele dens Omfang«.
Saasnart Kjendskabet til den nye Kunst begyndte at udbrede sig, rejste
der sig overalt ogsaa i Miinchen — lithografiske Anstalter, uden at det
var Opfinderen muligt at forhindre det, til Trods for sit Patent. Der kom
store Skarer af Rejsende til Miinchen for at studere den nye Kunst og for
at overtale Arbejderne i de forskjellige Værksteder til at sælge deres Arbejde
og Indsigter i andre Byer, hvor der endnu ikke var oprettet nogen lithogra-
fisk Anstalt. Paa denne Maade varede det ikke længe, førend Europa var
som oversaaet med Stentrykkerier, medens Opfinderen selv ikke ejede noget
saadant, ja endog var nær ved at maatte søge Arbejde hos en af sine tid-
ligere Elever. Heldigvis følte Regeringen sig forpligtet til at gjøre Noget for
den geniale Mand, som’ den selv havde skadet meget ved ikke at beskytte
hans Patent: han fik i 1810 Titel af Trykkeriinspektør og en aarlig Indtægt
af 1500 Gylden. Samtidigt lykkedes det Senefelder at skaffe sin trofaste
Gleiszner — der havde fulgt ham tilligemed sin Hustru under alle Omskift-
ningerne — en Ansættelse med 1000 Gylden om Aaret.
Senefelders Existens var saaledes betrygget, men hans livlige Fantasi
hans Higen efter at gjøre nye Forbedringer lod ham hverken Ro eller Rast.
I 1818 udkom hans lithografiske Lærebog, der giver en nøjagtig Beskrivelse
af alle hidtil kjendte Arter Stentryk^ og som tillige fremstiller Lithografiens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
