Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De grafiske Kunster i kombineret Anvendelse - Maskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
let eller direkte til Gravering i Sten eller Metal. I Stedet for Tegnestiften
anbringes der da en Staal- eller Diamantspids.
Man kan ogsaa indrette Pantografen saaledes, at flere Stifter, der staa
’ed Siden at hverandre, samtidigt udføre den samme Tegning. I denne Form
har Pantografen for nogle Aar siden fundet Anvendelse i Tøjtrykkerierne til
Gravering at Trykvalserne, og har derved gjort de saakaldte Moletter og
deres Gravører overflødige. Moletterne ere Staalskiver, hvorpaa Tegningen
staar ophøjet; ved at presse en saadan Molette imod en Kobbervalse og at
lade dem begge dreje rundt mod hinanden under et meget stærkt Tryk kom-
mer Skivens ophøjede Tegning til at staa fordybet i Valsen, og, naar hele
denne saaledes har modtaget Skivens Paavirkning, er Valsen færdig til at
bruges. Nu bruger man at lægge Dækgrund over Valsen, at lade Tegningen
indridse heri ved Hjælp af Pantografen og derpaa ætse den. Denne Frem-
gangsmaade er ikke alene billigere end den ældre, men tilsteder ogsaa en
meget friere Udførelse af Tegningen paa hele Valsen, medens man ved Ud-
arbejdelsen af Moletterne tidligere var nødt til at holde sig indenfor temme-
lig snevre Grænser.
Der hører en øvet Haand til at arbejde med Pantografen, da det gjæl-
der om at lade Førestiften gaa bestemt og sikkert hen over den foreliggende
Originaltegning; den arbejdende Stift kan jo — hvad det er indlysende nok —
ikke gjøre Andet end tro gjengive Førestiftens Bevægelser. Til at arbejde
med de Maskiner, vi nu skulle til at omtale, hører der derimod ikke nogen
speciel Kunstfærdighed: er Apparatet først rigtigt indstillet, kan Enhver ud-
føre det foreliggende Arbejde.
Den ældste af dette Slags Apparater er G uillocherm askin en, der
oprindeligt er en engelsk Opfindelse, som blev benyttet ved Udsmykning af
Uhrkasser, Guld- og Sølvdaaser o. 1., indtil den i Tidens Løb kom til at finde
Anvendelse i Bogtrykningens Tjeneste, efter at have undergaaet mangfoldige
Forandringer.
Arbejdspladen ligger i Almindelighed horisontalt paa et Underlag, der-
ved Hjælp af et Sving lader sig skyde frem og tilbage paa Skinner. Stik-
kelen befinder sig i lodret Stilling og kan ved en lille Mekanisme bringes til
at hæ\e sig op fra Pladen eller til at hvile paa den. Naar Pladen nu skydes
hen under Stikkelen, vil den trække en lige Linie paa den. Pladen med sit
Underlag kan imidlertid ogsaa forskydes paatvers i ganske sinaa Afsatser, der
kunne bestemmes paa det nøjagtigste ved Mikrometerskruer, ligesom den og-
saa paa samme Maade kan bringes til at dreje om sit Midtpunkt; for at op-
naa dette behøver man kun opmærksomt at stille Viseren paa Ziffertavlerne,
der ere forbundne med Skruerne. Paa denne Maade bliver det muligt Skridt
for Skridt at frembringe Tegninger i alle Slags Mønstre, ligesom ogsaa Bølgelinier.
Et af de tidligst anvendte Guillocherapparater er den saakaldte Con-
grevemaskine*), der allerede længe er bleven benyttet til Guillochering
* Opfunden af den engelske Ingeniør og Artillerigeneral Congreve, f. 1772, d. 1828; lige-
ledes Opfinder af de efter ham opkaldte Brandraketter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
