Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
INDLEDNING.
Anna Boleyn, Henrik den Ottendes ulykkelige Gemalinde, brugte som
oftest Flæsk og 01 til sin Frokost, og foruden Lamme- og Oxekjød var
daarlig Frugt, Ærter, Mælk, Smør, Ost og 01 de sædvanlige Retfer, selv i
det fornemste Hus; det var kun paa Herregaardene paa Landet, hvor Vildt
og Fisk gave en Smule Forandring i denne ensformige Diæt. Af Krydderier
voxede Løg, Dil og Kommen i Folks egne Haver. Peber, Kardemomme og
andre Krydderier skaffede man sig ved Handel, og disse Forbrugsartikler vare
i hine Dage af samme Betydning for Handelen, som i vore Dage Bomuld,
Kaffe, Sukker, Jern og Stenkul ere. Vi beklage Irlænderne som dem, der
staa paa den materielle Velstands laveste Trin, idet endnu i 1838 fem
Millioner af Irlands otte Millioner Indvaanere næsten udelukkende levede af
Kartofler og to og en halv Million af slet Havrebrød; men i Middelalderen levede
den jevne Mand overhovedet ikke bedre, om han end endnu ikke havde
Kartofler, og Faren for at sulte ihjel ikke var saa stor som paa Irland. I sin
Historie om Landvæsenet i Irland beretter James Rogers os, at man endnu
i Aaret 1400 uden nogensomhelst Uvillie spiste Kjødet af Kreaturer, der vare
døde ved Sygdom; og af ham faa vi ogsaa at vide, at Jorden dengang i
gunstigste Tilfælde gav sex Fold, under almindelige Forhold derimod fire, ofte
endog blot to og tre, medens man nu høster tretten til sexten Fold.
En mere forfinet Levemaade, hvortil fremfor Alt hører Renlighed, var
end ikke at finde hos de Fornemme. Man ansaa det for Hovmod, som
Forsynet sikkert vilde straffe, naar en Afdøds Ægtefælle, i Stedet for at spise
Kjød med Fingrene, benyttede en Gaffel. Ligeledes bebrejdede man Karl den
Syvendes Gemalinde, at hun havde to Stykker Lintøj, ikke fordi Linned var
saa overordentligt dyrt, men fordi hele dette Klædningsstykke blev anset som
en unødvendig Luxus.
Trangen til at vide Noget yttrede sig vel stundom ganske smukt i
enkelte Retninger, men havde dog kun for de Færrestes Vedkommende sin
Rod i uegennyttig Kjærlighed til Studier. Meddelelser om Universitets- og
Skolebesøg i det 16de og 17de Aarhundrede have her Intet at sige; thi de
fem Sjettedele af Studenterne vare ikke Andet end Dagdrivere. Og det
kommer her ogsaa langt mindre an paa, at en enkelt Klasse sætter sig i
Besiddelse af en vis aandelig Dannelse, end om klare og frugtbare Anskuelser ere
hele Folkets Fælledseje. Men med Undtagelse af den højt stræbende
Reformationstid, og selv den kun paa en Maade, som lidet svarer til vore
Forestillinger, har ingen foregaaende Tid anset det Umagen værd at arbejde for
et saadant Maal. I gamle Skrifter læse vi da om, hvorledes ikke sjeldent en
Sognepræst paa Landet maatte skaffe sig sit Livs Ophold ved at hjælpe
Bønderne med at høste og tærske, og at det ikke var noget ualmindeligt, at en
Skolemester i en By alene kunde skaffe sig det Nødvendigste ved paa Omgang
at nyde sine Maaltider hos Børnenes Forældre. Nogen Folkeliteratur fandtes
ikke, og kun den Lærde kunde høste Nytte af Bibliothekerne, om han ellers
virkelig forstod at bruge dem. Med Undtagelse af Almanakken og Postillen
og et eller andet Flyveblad, som berettede om, at nu var der kommen Krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
