Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
INDLEDNING.
Fremskridt. Enhver behøver blot at tage fat der, hvor hans nærmeste
For-gængei’ endte. Alt hvad der er udført forud for ham, ligger aabent lige for
hans Øjne; og man behøver nu ikke mere, saaledes som det altid var Tilfældet
i gamle Dage, da Forskere og Opfindere ikke vidste Noget om, hvad Maal
man allerede var naaet til andetsteds, med Anstrengelse at begynde paa at
opføre Bygningen lige fra Grunden af, for maaske ikke at naa at bygge videre
i Højden end dertil, hvor Andre allerede vare naaede. Den Enkeltes
Arbejde gaar ind som Del i det Heles. Ved Tilgængeligheden i alle
Kundskabsretninger staar det til hvert eneste Menneske i allerhøjeste Grad at
udvikle sin ejendommelige Retning, uden at den hele harmoniske Dannelse lider
derved. De enkelte Kunster og Videnskaber erholde saaledes en indbyrdes
Sammenhæng, som bestandigt kommer til at give sig et mere simplificeret
Udtryk. Alle Midler, som den indre og ydre Natur byde Menneskene, drager
man sig formaalstjenligt til Nytte. Fremskridtet beror ikke paa et Lykketræf.
Opfindelsernes Gang er forud bestemt, og Fremgangene nødvendige, da
Naturen faar Spørgsmaalene stillede efter en bestemt, gjennemtænkt Plan.
Egentlig kan der i dette Opfindelsernes Aarhundrede ikke længere være Tale
om nogen Opfindelse. Alt Nyt støtter sig paa Anvendelsen, af hvad der er
forud bekjendt, og er blot som en Tillæmpning, hvortil man før eller senere
maatte blive tvungen.
De Methoder, hvorefter man forsker, ere bievne andre end tilforn; at
de ere de rette, vise Resultaterne. Man betragte blot en eneste’ Kunsts
Udvikling — Fotografien —, der saa -at sige er skudt op lige for vore Øjne.
Man vidste, at mange Sølvsalte, og navnlig Jod- og Klorsølv, forandrede sig
under Lysets Paavirkning. Man vidste fremdeles, at Billeder af
Naturgjen-stande gjennem slebne Glas (Lindser) kunde kastes tilbage paa en Skjærm
og blive synlige der (camera obscura). Paa disse to Grundiagttagelser
støttede Daguerre sig, da han vilde frembringe sine første Lysbilleder. At han
med Bevidsthed vilde frembringe dem, er det Uforlignelige i denne underfulde
Kunst; thi ved kemiske Midler, der enten allerede vare bekjendte, eller som
det gjaldt at udforske, var Fremgangen paa dette Omraade sikret. Og naar
vi nu betragte de fotografiske Kunstværker, da er det næsten ikke muligt at
tro, at der kun ligger et Tidsrum af femogtredive Aar imellem de første
Forsøg og disse. Men i denne Tid ere Frugterne af de anstillede Forskninger
bievne saa mange, at de kræve et særligt Studium, at de udgjøre en righoldig,
selvstændig Videnskab, til hvis Dyrkelse man ogsaa allerede paa sine Steder
har oprettet Lærestole ved Universiteterne. For denne Udvikling indtil de
mindste Detailler have vi den lettere Samfærdsel at takke, — thi den danner
som et Næt af tusinde Aarer og Nerver, og Verden bliver saaledes en eneste
Organisme.
Videnskaben er ikke længere en Ejendom, som kun er i en enkelt
Klasses Besiddelse. Den store Masse af Folket har sin Del i den. En hel
Hær har nu ikke større Hindringer at bekæmpe end tilforn den enkelte Mand;
og, engang overvundne, forsøge disse ikke at rejse sig igjen. Hvorfor skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
