Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
INDLEDNING.
Allerede ved Forhandlingerne i den franske Jury om Udstillingen i 1844
kom Forslaget paa ßane om en almindelig international Udstilling. Det blev
imidlertid ved Forslaget, og det blev England overladt at iværksætte det.
Her, hvor allerede 1756 den polytekniske Forening i London udsatte
Præmier for de bedste Prøver paa Tøj, Maatter, Tæpper, Porcellæn m. m., kom
ogsaa i 1851—altsaa omtrent først hundrede Aar derefter — under Dronning
Victorias Gemal, Prins Alberts ivrige Medvirkning, den første
Verdensudstilling i Stand. Efter nysnævnte Fyrstes Ord skulde Udstillingen »give en tro
Forestilling om og et levende Billede af det Udviklingspunkt, hvortil hele
Menneskeheden var naaet, samt anvise et Højdepunkt, hvorfra alle Folkeslag
kunde gaa ud i deres yderligere Bestræbelser i de forskjellige Retninger.«
Den skulde ligeledes »fremkalde og befæste den Overbevisning, at disse
Bestræbelser kun kunde krones med Held, naar Alle vare villige til at række
hverandre en hjælpsom Haand, kun gjennem Fred, Kjærlighed og beredvillig
Bistand, ikke blot mellem de enkelte Mennesker, men ogsaa mellem alle
Jordens Folkeslag.«
Og disse Forhaabninger vare snart ikke blot en enkelt Mands Ønsker;
det smukke Resultat viste, at saa at sige al Jordens Befolkning var greben
af denne store Tanke. Den bevidste Sammenknytning af alle Medlemmer af
den store Menneskefamilie gav sig her for første Gang et synligt Udtryk. Og
de Frugter vare modnede, til hvilke man havde udsaaet Frøene ved
Bogtrykkerkunsten og den ved dennes Hjælp forøgede Fjendskab til Videnskaben,
ved Told- og Handelsoverenskomster, de mangehaande aarlige Møder —
Naturforskeres, Lægers, Filologers, Kunstneres og snart ogsaa Teknikeres,
Arkitekters og Kjøbmænds — ved Associationer, Kapitals- og Arbejdsforbindelser,
samt først og sidst Omvæltningen i al Samfærdsel formedelst Dagblade,
Postordninger, Jernbaner, Dampskibe, Telegraflinier.
Gjensidigt Bekjendtskab leder til gjensidig Forstaaelse. Men fra en
retfærdig Bedømmelse af Andres Værd skriver atter denne Billighedsfølelse
sig, som, uden al Misundelse, glæder sig over det, som er bedre, understøtter
det mindre Gode og lærer at undskylde selve det Ubehagelige, med et Ord:
den ægte Humanitet. Og vi kunne ikke paa nogen værdigere Maade afslutte
denne Indledning end ved at anføre følgende Ord af Wilhelm von Humboldt:
»Hvis vi skulde nævne en Ide, som hele Historien igjennem gjør sig
gjældende i altid større og mere iøjnefaldende Kredse, en Ide, som, om ellers
nogen, beviser hele Slægtens ofte bestridte og endnu oftere misforstaaede
Fuldkommengjørelse, da er denne Ide Menneskelighedens Ide: Bestræbelsen
for at ophæve de Grænser, som Fordomme og ensidige Anskuelser af alle
Slags have draget mellem Menneskene, og uden Hensyn til Religion, Nation
eller Farve at behandle hele Menneskeheden som en eneste, nær beslægtet
Stamme, som et eneste Hele, der har knyttet sig sammen for at opnaa et
fælleds Maal: den frie Udvikling af de indre Kræfter. Dette er
Samfunds-aandens sidste og yderste Maal og tillige Forklaringen paa den af Naturen
selv i Mennesket nedlagte Trang til en ubegrænset Forlængelse af sin
Til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
