Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
TRANSPORTMIDLER.
Transportmidlernes Uddannelse beror paa Trangen til at kunne flytte
sig fra et Sted til et andet og staar i nær Forbindelse med Lysten til Rejser,
til at komme i Berøring med andre Folkeslag og i det Hele taget til den
Længsel efter det Fjerne, vi tidligere have omtalt og kaldt et ejendommeligt
Kjendetegn for de kulturudbredende Menneskeracer. Hvor fuldkomne de
passive Folkeslags Transportmidler end ere, hvor hurtigt de end kunne komme
afsted, som f. Ex. Eskimoerne paa deres Slæder, ere alle disse Midler dog
kun lidet skikkede til at tjene hele Stammer paa deres Vandringer eller til
Transport af større Mængder af Varer. Deres Fartøjer ere kun beregnede
til Kystfart, deres Slæder ere ubrugelige, hvor der ikke netop findes Sne og
Is, da de fordre forholdsvis stor Kraft til at bevæges under almindelige
Forhold. Naar Lastdyr benyttes som Transportmiddel, er deres Belæsning dog
forbundet med saa store Vanskeligheder, at de kun kunne benyttes paa
forholdsvis korte Strækninger og langtfra ikke til Transport af alle de Varer,
hvis Forsendelse maatte være ønskelig for Kulturen.
Det er i Virkeligheden en højst mærkværdig Omstændighed, at i
Fortiden kun de Folk, der som aktive Nationer udøvede en betydelig Indflydelse
paa hele Gangen i den menneskelige Udvikling, lagde nogen videre Vægt paa
Transportmidlernes Forbedring. Skjøndt Kineserne vare i Besiddelse af alle
Hjælpemidler til Træets Bearbejdelse og af en lang Erfaring, indskrænkede
deres Søfart sig dog til Kysterne og Floderne. Urbefolkningerne i Ægypten,
Mexiko og Peru nøjedes med de mest primitive Transportmidler. De
ødslede med Kraft og opnaaede dog kun ringe Resultater. Mennesket gjorde
Tjeneste som Lastdyr, og Tiden blev anset ham værdiløs. Da de ægyptiske
Pyramider bleve opførte, var det Menneskehænder og Menneskekraft, der udførte
hvad der ligesaa godt kunde have været fuldført ved Dyrets mekaniske Kraft.
Paa de ægyptiske Reliefer kan man finde Afbildninger af Vogne, men deres
Anvendelse var dog meget begrænset; de benyttedes i Almindelighed kun i Tilfælde
af Krig. Paa Afbildninger i Theben forekommer en Vogn, der er forspændt
med to Køer, og i hvilken der kjører en æthiopisk Prinsesse; man kjender
ogsaa et andet Slags tohjulede Vogne, der vare beregnede til at staa i; men
disse Kjøretøjer maa navnlig betragtes som et Slags Luxusartikel, ikke som
et Hjælpemiddel, der havde Betydning for Kulturens Udvikling. Uhørte Masser,
hvis Tyngde nødvendigvis maa bringe os til at studse, bleve dengang skaffede
frem ved Hjælp af hele Skarer af Mennesker. Paa et ægyptisk Væggemaleri,
hvoraf Fig 7 giver os en Afbildning, se vi saaledes en kolossal Billedstøtte
slæbes frem af en stor Mængde Mennesker, der ere spændte for et Slags
Slæde, der bærer Støtten. Kunstneren har ikke forstaaet sig paa
Perspektivtegning og har derfor tegnet Gjenstande, der ligge i samme Plan, som
liggende over hverandre; saaledes se vi fire Rækker Arbejdere, 20 Par i hver
Række, spændte for Liner, der ere fastgjorte til Slæden. Foran hver Række,
ved Enden af Tovet, gaar der en Leder, en Arbejderformand. Paa Støttens
Knæ staar en Opsynsmand, der ved Tegn styrer hele Arbejdet, medens en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
