Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Stammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
STAMMEN.
Stammen. Af Familien udviklede sig den næste, større Forening af
Mennesker: Stammen. Om der end i Begyndelsen ikke findes nogen aandelig
Interesse, som forener de raa Mennesker med hverandre, fordre dog snart
ydre Indflydelser en fælleds Optræden og Handlen. Hos Jægerfolkene, der
for den største Del hente deres Livsfornødenheder fra Skoven med dens store
Flokke af Vildt, eller hos Fiskerfolkene, der fange Fiskene, naar de til
bestemte Tider vise sig i umaadelige Stimer, maatte der snart opstaa et Ønske
om at skaffe sig ved forenede Anstrengelser, hvad den Enkelte ikke vilde
kunne overkomme. I andre Tilfælde var det vilde Dyrs Tilstedeværelse eller
fjendtlige Stammers Nærmelse, der tvang Menneskene til at opgive det
afsondrede Liv og slutte sig sammen til fælleds Forsvar. Stammens Oprindelse
kan imidlertid stedse søges i selve Familien. Denne voxede efterhaanden, og
Ætlingerne af den samme Fader viste ham, saa længe han levede, den Agtelse
og Lydighed, hvortil de havde været vante. Efter hans Død gik hans
Rettigheder ganske naturligt over paa den ældste Søn, der med det Samme paatog
sig den Forpligtelse at opretholde det hidtil bestaaende Samfund, og saaledes
se vi hos alle Nomadefolk, at den arvelige Værdighed, der er det monarkiske
Princips Grundtræk, holdes højt i Ære. Kun der, hvor Livets Begivenheder
hvert Øjeblik stillede større Krav til den Enkelte; hvor Planernes Udførelse
krævede særlig Klogskab, personligt Mod og Snarraadighed; hvor der mindre
behøvedes en Handling i Masse end en kraftig Indgriben i rette Tid — kun
der se vi Spiren til en friere Forfatning, der enten bestemmer sit Overhoved
ved frit Valg, eller som ved ethvert indtrædende Tilfælde tager Bestemmelse
efter fælleds Raadslagning.
Stammerne nedsatte sig i forskjellige Egne. Jægerens og Hyrdens
omflakkende Liv forvandledes ved Folkemængdens Tilvæxt til Agerdyrkerens
faste Levevis, da man nu maatte benytte Jordens Produkter for at
tilfredsstille det større Forbrug af Fødemidler. Ejendommen, navnlig den faste
Jordejendom, bliver Begyndelsen til et ordnet Statsliv. Stammecheferne beholde
deres Magt og Anseelse; de træde i Forhold til Nabostammers Chefer og de
respektere gjensidigt hverandres Rettigheder. Derved udvikler der sig Ideen
om en Retsmagt, der staar over Alle, og det er som Ihændehaver og Udøver
af denne Magt, at Statens Overhoved vinder Indflydelse og Anseelse.
De store Riger, af hvilke vi kunne opdage Spor gjennem historisk
Forskning, synes at være opstaaede paa denne Maade. Først dannede der
sig mindre Stater: deres Befolkninger ønskede kun at leve i Fred og Ro, og
de naaede hurtigt en Blomstringsperiode, hvorefter de bleve tilintetgjorte enten
af ærgjerrige Landsmænd eller, hvad der vel som oftest var Tilfældet af
er-obrelystne, mægtigere Nabostater. Erobrerne tilintetgj orde Grænserne og
sammensmeltede alle de smaa Stater til et stort Rige, hvorefter de af
det-nye Riges Overhoved bleve benaadede med Jordejendomme i det erobrede Land
som Belønning for deres tappre Bedrifter. De bleve derved Landets
Lovgivere og kom til at udgjøre den første Stand, Adelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
