Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Handel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL.
35
Fig. 10. KniHormede
Mønter hos Kineserne.
I de store Stater var I landelen Kulturens virksomste Hjælpemiddel.
Klemm omtaler i sin Kulturhistorie, at Torvet i det gamle Mexiko var
dobbelt saa stort som hele Byen Salamänca og omgivet med dækkede Buegange
til Kjøbmændenes Bekvemmelighed. . Pakhusene laa ved de tilstødende Gader
og ved Kanalerne, og her var der en ubeskrivelig Vrimmel af Kjøbende og
Sælgende. Mexikanerne havde fem Slags Mønter; til Skillemønt benyttede de
Kakaobønner, hvoraf der gik 8000 paa en Xiquepilli, det almindeligste
Slags Mønt. De indpakkedes i Sække paa 3 Xiquepilli eller 24,000 Bønner.
Et andet Slags Mønt var smaa Stykker Bomuldstøj af en bestemt Størrelse.
Endvidere havde de Penneposer fyldte med Guld støv, hvis Værdi afhang af
Størrelsen; som virkelige Metalmønter benyttede de
hammerformige Kobberstykker og tynde Plader
af Tin; ingen af disse Metalpenge havde dog noget
Præg. I det gamle Ægypten kjendte man meget
tidligt til Penge. De bestode af Guld- eller
Sølvringe, som vare trukne paa en Snor, og hvis Vægt
bestemte Værdien; saadanne Penge ere endnu
almindelige i Sennaar. En saadan Ringmønt fandtes ogsaa
hos Gallerne; de bare deres Penge i en Snor, der var
bunden omkring Livet ligesom det endnu er Skik hos
Kineserne.
Det ældste Slags Mønt i Kina var
Kauri-muslingen; dernæst kom Perler og en Stenart, der
havde en høj Værdi, vævede Tøjer, gult Metal,
Blikstykker, der ofte havde Form af Knive, og som vare
forsynede med Indskrifter (Fig. 10).
Først i det Ilte Aarhundrede f. Kr. finder
man en Møntmester, og tærningformige
Guldstykker begynde at anvendes som Penge.
Møntvæsenet undergik mangfoldige Forandringer, men det
blev dog altid ufuldkomment; derhos opstod der ofte
Kriser paa Grund af den ringe Mængde Penge, der
var i Omløb. Under saadanne Forhold maatte man
da atter tage sin Tilflugt til Perler, Muslinge- og
Skildpaddeskaller, Silketøjer o. s. v. I det 9de
Aarhundrede e. K. opkom Papirspengene. De havde
deres første Oprindelse i de Anvisninger paa Salt og
Jern, som Regeringen udstedte; men desuden maatte
Kjøbmændene i Aaret 807 overlevere al deres
klin
gende Mønt til Statskassen og i Stedet herfor modtage Banknoter, en
Frem-gangsmaade som de højere stillede Embedsmænd snart lærte at følge for deres
egen Regning. Fig. 11—14 vise forskjellige kinesiske Mønter og Fig. 15 en
Prøve paa japanesisk Papirmønt. I Slutningen af 1ste Bind have vi i Fig. 466
gjengivet en kinesisk Pengeseddel.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
