- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
37

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Pengehandel - Bankvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PENGEHANDEL. BANKVÆSEN.

37

som befattede sig hermed, men snart opstod der overalt Vexelerer, som
udelukkende gave sig af med denne Forretningsgren, der fordrede stor Erfaring
og Indsigt; det var navnlig paa de store Markeder, de dreve deres
Forretninger: de stode her ved et Bord eller simpelthen ved en Bænk — ban c o —,
et Navn, der senere gik over paa og här vedligeholdt sig for Pengeanstalter
af langt større Omfang. Disse Vexelerer vare næsten udelukkende Kjøbmænd
fra de lombardiske Stæder i Norditalien. Da
Lombarderne allerede fra tidligere Tid vare godt
bekjendte med denne Forretningsgren, vare de
særlig skikkede hertil, og den betydelige Fordel,
som Pengehandelen medførte, var en tilstrækkeligt
bestemmende Grund for dem til at nedsætte
sig i andre Lande.

De umaadelige Rigdomme, der samledes
i Florents, Venedig, Genua og andre af
Middelhavets Kyststæder, kunde blot for en ringe Del
tinde Anvendelse i disse Byers egne
Handelsforetagender, og man søgte derfor at gjøre den
overflødige Kapital frugtbringende i Udlandet,
blandt Andet ved at give Laan til Konger og
Fyrster og ved at indrette Pengebanker.

Bankiererne i de store Handelsbyer
til-bøde Folk med Formue den bedste Lejlighed
til at faa stort Udbytte af deres Penge, og der
blev derfor indsat store Summer hos dem som
Laan eller Deposita. Mediceerne i Florents
havde ikke mindre end 16 saadanne Banker i
forskjellige udenlandske Stæder, og Englands og
Frankrigs Herskere vare mellem deres Debitorer.

Det varede dog ikke længe, førend
betydelige Handelshuse i Nederlandene, i
Hanse-stæderne og i det øvrige Tyskland begyndte at
give sig af med den indbringende Pengehandel.

De høje Renter, som Bankerne toge,
foranledigede imidlertid snart Kjøbniændene i nogle
Handelsbyer til selv at oprette Banker, der
dannedes ved Indskud fra Deltagerne, og ved
hvis Medvirkning de foretoge deres Udbetalinger.
Paa denne Maade opstod Bankvæsenet
allerede i det 12te Aarhundrede. Den ældste
An

stalt af dette Slags er sandsynligvis Banken i Venedig, grundet Aar 1156;
Venedigs Exempel blev i Aaret 1407 fulgt af Genua, i Aaret 1609 af
Amsterdam, i Aaret 1621 af Hamborg og i Aaret 1691 af England. Barcelona havde
en Girobank i Midten af det 14de Aarhundrede. Det maatte blive klart for

Fig. 15. Japanesisk Pengeseddel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free