Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Veje for og nu - Oldtidens Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
OLDTIDENS VEJE.
havde indset Fordelen ved Anvendelsen af Hjul og gjorde de første Forsøg
paa at forfærdige Vogne, forandredes snart Ridevejen til en Kjørevej.
I Begyndelsen indskrænkede Anvendelsen af disse simple Kjøreveje sig
til afforbinde Hus med Hus, det ene Sted med dets nærmeste Nabo, men
efter-liaanden som Staterne ordnede sig og førte Krig med hverandre, efterhaanden
som Handelen udviklede sig, Agerbruget forbedredes, og dets Produkter maatte
føres til de store Stæder og de mindre frugtbare Egne, da bleve disse
Kjøreveje ej længere tilstrækkelige og man begyndte Anlæget af de egentlige
Landeveje, hvortil der lidt efter lidt udkrævedes mere og mere
Kunstfærdighed og Omhu.
Oldtidens Veje. Betragte vi de Veje, de gamle Kulturfolk anlagde,
maa vi indrømme, at de vare mindst lige saa gode som de, der for blot et
halvt Aarhundrede siden fandtes i den største Del af Mellemeuropa.
Inderne vare ifølge deres Religion forpligtede til at holde
Landevejene i god Stand, at sørge for Broer og skyggefulde Hvilesteder o. s. v. Der
var ansat særlige Vejopsynsmænd, og de have uden Tviv] opfyldt deres Hverv
paa en tilfredsstillende Maade, da græske Geografer udtale sig i høj Grad
anerkjendende om de indiske Vejanlæg.
Hos Assyrerne finde vi allerede tidligt gode Veje. Da den græske
Geograf Pausanias gjæstede disse Egne, viste man ham den vel vedligeholdte
Vej, som Memnon skulde have fulgt, da han drog fra Susa for at undsætte
Ilios under den trojanske Krig. De fleste af de Veje, Assyrerne benyttede,
dels i deres Handelsforbindelser, dels under deres mange Krige, ere, efter
hvad man mener, anlagte af Semiramis (1200 Aar f. Kr.).
I Persien var det navnlig fra Cyrus’ Tid, at man lagde stor Vægt
paa, at Vejene bleve saa gode som muligt. Denne store Konge indsaa,’ at de
uhyre Afstande mellem de. forskjellige Provindser i hans Verdensrige kun
kunde forkortes ved Hjælp af gode Samfærdselsmidler: jo bedre Vejene vare,
desto lettere kunde han kaste sine Hære imod de truede Punkter eller imod
oprørske Provindser. Han forbedrede derfor de gamle assyriske Veje, anlagde
Fæstningsværker til Beskyttelse for dem, afmaalte Vejen i Parasanger*) og
lod opstille Milepæle, som man kan se endnu den Dag idag ved den gamle
Vej fra Babylon til Ekbatana; han lod samtidigt bygge Herberger for de
Vejfarende og indførte en regelmæssig Postgang. Paa Darius Hystaspis’ Tid
(500 Aar f. Kr.) gjennemkrydsedes hele det medisk - persiske Rige af gode
Landeveje: de forenede de jonisk-græske Kolonier med Sardes i Lydien, med
det gamle Babylon og Susa; de førte fra Syrien til Mesopotamien, fra
Ekbatana til Persepolis og Susa, fra Armenien til det sydlige Persien.
Det nuværende Persien danner en sørgelig Modsætning til det gamle
persiske Rige: dets Veje befinde sig i en elendig Forfatning.
I Grækenland fandtes der ogsaa tidligt gode Veje, om de end ikke
kunde taale Sammenligning med de persiske, hvad der synes at fremgaa, af
*) En Parasang = 30 græske Stadier (en Stadie = c. 625 Fod).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
