Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karavanveje og Karavanhandel - Karavanhandel i Afrika - Karavanhandel i Asien og Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARAVANVEJE OG KARAVANHANDEL.
73
Zanzibar Udgangspunktet for Varetogene, dei’ strække sig lige op til de
store Søer, der gjennemstrømmes af Nilen; her er Mennesket udelukkende
henvist til sine egne Kræfter for at transportere Varerne; thi Kamelen
forekommer ikke saa langt imod Syd, Hornkvæget bukker under for et meget
giftigt Insekts Stik, og Hesten kan ikke heller taale Klimatet. I Kapégnen
træder Oxen i Kamelens Sted. I det vestlige Afrika, fra Kap op til det
franske Senegal, er det Europæerne, som have Kysthandelen i deres Hænder.
Denne Handel har imidlertid skiftet Karakter, siden der blev udstedt Forbud
imod Slaveudførsel; Palmeolie, Guld og Elfenben ere traadte i Stedet for den
levende Vare, men Udbyttet er ikke saa stort som før.
Asien er ganske vist ikke et Karavanhandelsland i samme Grad som
Afrika, men er dog at betragte som Numer to i saa Henseende. Foruden
Sidelinierne gaar der tre store Veje fra de russiske Besiddelser til det Indre
af Asien, nemlig: fra Orenburg til Bokara i Turkestan, fra S em ip
alatinsk til Kuldsja ved Hi og fra Kiækta gjennem Mongoliet til Peking.
Midtpunktet for den asiatisk-turanske Handel ei’ endnu bestandig Bokara;
den har fra tidligste Tider været Udgangspunktet baade for Karavanerne og
for de store Folkevandringer, der fra Hjertet af Asien have udbredt sig til
Europa.
Her saavel som i Afrika have Karavanerne mangen Gang, ifølge
Vam-bérys Rejsebeskrivelser, at kæmpe med store Farer.
Ogsaa Amerika har, eller rettere talt havde indtil for faa Aar siden,
sine Karavaner. Nu, da de store Jernbanelinier ere bievne aabnede tvers
gjennem Landet, have de tabt deres Betydning og have blot historisk
Interesse. De gik fra de Forenede Staters Østkyst gjennem Ny-Mexiko til
Kali-fornien. Paa den lange Rejse, der for en stor Del gik igjennem endnu
ubeboede Egne (Karavanernes første Begyndelse falder nemlig sammen med
Opdagelsen af de kaliforniske Guldminer), medtoge de Rejsende Proviant for
hele Touren, i Almindelighed pro persona 50 Pund Mel, 50 Pund røget Kjød,
10 Pund Kaffe, 20 Pund Sukker, 5 Pund Salt og Skibsbrød. Fersk Kjød
leverede de talrige Bøffelhjorde, man kunde være sikker paa at træffe paa
sin Vej. Vognene, der vare forsynede med et Lærredstag, bleve som oftest
trukne af 8 Oxer eller Mulæsler og vare saa stærke, at de kunde bære indtil
6000 Pund.
Den Vej, man som oftest fulgte — den mellemste Vej — har
omtrent samme Retning som Pacifikbanen og var omtrent 500 geografiske
Mile lang.
Den sydlige Vej gik fra San Antonio i Texas til El Paso, den
nordligste By i Mexiko, herfra til Fort Yuma ved Koloradofloden og videre
til Sacramento - City i Kalifornien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
