Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Messer og Markeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 MESSER OG MARKEDER.
At de europæiske Markeder have religiøs Oprindelse, bevises ikke alene
af deres gamle Navn Messe, som de nærmest fik fra den religiøse Handling,
hvormed de stode i Forbindelse, men ogsaa af de Helgennavne, de endnu
folen stor Del bære.
De Fyrster, i hvis Lande de bleve holdte og hvis Skatkamre bleve
fyldte ved Told- og Markedsafgifter, udfærdigede Lejdebreve og særlige
Privilegier for de Kjøbmænd, der vilde begive sig til Messen. Paa
Markedspladserne opstod der Salgshaller, i hvilke Varerne bleve lagte op, og under
de gamle Stæders lukkede Gallerier og Buegange udbøde Kjøbmændene deres
Kram. I Begyndelsen var det kun Smaahandel, der dreves ved disse
Lejligheder, men senere blev der ogsaa gjort Omsætninger efter en stor Maalestok;
desuden forøgedes Markedsfrihederne, hvoraf der endnu hist og her er
levnet noget. I Leipzig er den Bestemmelse saaledes endnu gjældende, at
Ingen maa — saa længe Markedet varer — sættes fast for tidligere stiftet
Gjæld, ligesom der ogsaa fungerer en særlig Markedsdomstol, der strax afgjør
enhver Handelstvist, og hvis Kjendelser ikke kunne appelleres.
I vor Tid, da Samfærdselsmidlerne ere i saa høj Grad udviklede, at
Afstand i Rum og Tid næsten ikke findes mere, og da Kreditvæsenet har
naaet en betydelig Højde, ere Markederne paa en Maade at betragte som
Anakronismer, og der er kun faa Pladser, der paa Grund af deres særlig gunstige
Beliggenhed have været i Stand til at hævde deres gamle Ry.
Vi skulle i det Følgende kortelig omtale nogle af de betydeligste og
interessanteste Markeder under de mest forskjellige Himmelstrøg.
Leipziger messen skriver sig fra Valfartstiden og de gamle
Kirkemesser; den endnu bibeholdte Skik at ringe Markedet ind og ud hentyder
hertil. I Begyndelsen havde Leipzig kun to Messer, og disse skrive sig
rimeligvis fra Markgrev Konrad den Stores Tid; i Aaret 1178 bleve
Markedsprivilegierne stadfæstede, og samtidigt blev det bestemt, at de skulde holdes
Foraar og Efteraar. Aar 1459 føjede Kurfyrst Frederik Nyaarsmessen til de
to andre, men den vandt aldrig saa stor Betydning som disse. De tyske
Kejsere bekræftede Privilegierne, og ligesaa gjorde Pave Leo X, der i Aaret
1514 erklærede, at »hvis Nogen skulde fordriste sig til at krænke disse
Privilegier, maa han vide, at han derved paadrager sig Guds og de hellige
Apostles Petrus’ og Paulus’ Vrede og ünaàde«.
Under Leipzigermessen vrimler Byen af Udlændinge og Fremmede fra
de mest forskjellige Steder: deres Antal beløber sig ofte til 40,000, og det
er ikke sjeldent, at der betales indtil 6000 Kroner i Leje af en rummelig
Bod. Foruden alle europæiske Lande ere ogsaa Amerika ligesaavel som hele
Orienten til langt ind i Lilleasien repræsenterede her.
Messen varer i flere Uger: den begynder med »Læderugen«, i hvilken
der drives Forretninger med Klæde- og Skindvarer. Amerika, Rusland og
det nordlige Europa sende Huder og Skind til en Værdi af henved tre Mili.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
