Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Messer og Markeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 MESSER OG MARKEDER.
kvarteret,’ have de udenlandske Galanterihandlere deres Butiker; de øvrige
Varer, med Undtagelse af Theen, ere for Størstedelen af russisk Oprindelse;
de udgjøre omtrent | af hele Tilførselen. Parallelt med Hovedgaden ligge de
store Magasiner med Peltsvarer, russiske Husflidsprodukter m. m. Langsmed
Kanalen følger derpaa den saakaldte kinesiske Linie, længere borte den
siberiske med mægtige Stapler af Bomuld, The, Træsager o. s. v. Paa selve
Volgaen ligger der en stor Flaade med værdifulde Vareladninger.
Markedet aabnes den 15de Juli (gammel Stil) med kirkelige Ceremonier
og Klokkeringning og slutter efter 40 Dages Forløb. Man ser kun meget faa
Penge, da den største Del af Handelen foregaar ved Omtuskning.
De statistiske Tabeller, som den russiske Regering lader udarbejde
med Hensyn til Markedet i Nischnje-Novgorod, vise en uafladelig Stigning i
Omsætningerne.
Af andre store Markeder kan nævnes det i Irbit paa Urals østlige
Side ved Floden af samme Navn. Det varer fra 1ste Februar til 1ste Marts.
Værdien af de Varer, der føres til Markedet her beløber sig i Almindelighed
til 130 à 140 Mili. Kroner, og der bliver afsat for 110 til 120 Mili. Kroner.
Af de utallige siberiske Markeder ville vi med et Par Ord omtale
det, der holdes i Ostrovnoje, og som navnlig gjæstes af de vilde
Tschukt-schere’, der bebo det nordøstlige Hjørne af Asien, omtrent halvandet Hundrede
geografiske Mile fra Markedspladsen. Af Eskimoerne ved Beringsstrædet kjøbe
de for et halvt Pud*) Tobak et Parti Peltsvarer, som de siden sælge til
Russerne for to Pud. Tobakken koster den russiske Kjøbmand omtrent
450 Kroner, men derfor faar han Peltsvarer, der ere mindst 730 Kroner værd
i Jakutsk, og som tilsidst sælges i Leipzig eller Nischnje-Novgorod for
1400 Kroner. Det samme Parti Skind er saaledes paa den lange Vej fra
Ostrovnoje, og efter at være gaaet gjennem mindst tyve forskjellige Hænder,
blevet mange Gange mere værd.
Før Markedet begynder, fastsættes der en Taxt for at hindre den Ene
i at underbyde den Anden, og den, der handler herimod, maa betale en Bøde.
To Pud tscherkessisk Tobak sættes lig med tyve Maarskind.
Der bliver først holdt Gudstjeneste, hvorefter Klokkeringning og
Ud-foldningen af et stort Flag tilkjendegiver, at Markedet er aabnet.
Tschukt-scherne, der komme fuldt bevæbnede i deres Slæder, forspændte med Rensdyr,
have Skind med sig af den sorte Ræv, Sølvræven, Loen, Jerven, Odderen,
Bæveren, Maaren og Bjørnen samt Hvalrostænder og »Fiskeben« af Hvalen.
Foruden Tobak medbringe de russiske Kjøbmænd forskjellige Slags Jernsager,
navnlig Gryder, Pander og Knive til Brug for deres egne Landsmænd.
Markedspolitiet udøves af en Deling Kosakker under Anførsel af en
Regeringskommissær, der tillige oppebærer en ubetydelig Afgift.
Markeder i det Indre af Asien. Turkestan, der kan betragtes
som Hovedporten for Samfærdslen mellem Centralasien og Europa, er tillige
$) Et Pud = 19 Kilogram = 33 Pund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>