Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poster og Postvæsen - Postvæsenet hos Perserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Poster og Postvæsen,
Ordet Post er af latinsk Oprindelse: det kommer af Substantivet
posta,’ der brugtes til at betegne enhver af de Stationer, der i lige Afstand
vare oprettede langs med de romerske Veje.
I vor Tid benyttes Ordet Post dels til at betegne Befordring af
Personer ved Postvæsenets Foranstaltning, dels til at betegne Besørgelsen af
Breve, Pakker o. s. v. ligeledes ved det almindelige Postvæsen. Den første
Betydning af Ordet forsvinder efterhaanden som den hurtigere, sikkrere og
billigere Jernbaneforbindelse udvikler sig; men Post i Ordets anden Betydning
er endnu bestandig i fuld Udvikling, skjøndt denne Institution allerede nu har
naaet en særdeles høj Grad af Fuldkommenhed.
Vi have allerede ovenfor omtalt Cyrus’ Vejanlæg og de Herberger for
Rejsende, der vare knyttede til de første Poster. Det var imidlertid Darius,
det persiske Riges store Organisator, der hævede og udviklede Postvæsenet.
Græske Forfattere tale med Anerkjendelse og Beundring om denne nyttige
Indretning, der, ved den hensigtsmæssige Maade, hvorpaa Alt var ordnet,
ogsaa maa vække vor Forbavselse, naar vi erindre den Tid, hvorom Talen er.
I bestemte Afstande fra hverandre var der oprettet Stationer, hvor der
altid fandtes opsadlede Heste og rejsefærdige Mænd. Saasnart det ridende
Bud kom til den nærmeste Station, gav han den der ventende Rytter
Budskabet i Hænde; denne red strax til næste Station o. s. v. Et græsk Øjevidne
siger om disse Ryttere, der paa Persisk kaldtes »Angarer«: »Intet er
hurtigere end de. Duer og Traner kunne næppe følge Jdem. Ved hver Station
ombyttes Hest og Rytter. Hverken Regn eller Sne, hverken Kulde eller Hede
eller Nattens Mørke formaar at standse dem paa deres Vej.«
Disse Angarer brugte ikke mere end 6 Dage for at tilbagelægge Vejen
fra Susa til Sardes, der dog udgjorde 13,500 Stadier eller 337 geografiske
*) Til denne Fremstilling er der blandt andre Skrifter benyttet Arthur de Rothschild:
»Histoire de la poste aux lettres et du timbre-poste depuis leurs origines jusqu’ à nos
jours Paris 1876.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>