Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poster og Postvæsen - Postvæsenets Udvikling i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
POSTVÆSENETS UDVIKLING I FRANKRIG.
muligvis lier fulgte det Exempel, som Frederik Barbarossa havde anvist
i Aaret 1158 ved at ansætte særlige Bud til Bekvemmelighed for dem, der
studerede ved Universitetet i Bologna. Fra Provinserne sendtes nemlig
Blomsten af Ungdommen til Universitetet i Paris, ligesom ogsaa mange Udlændinge
begave sig til dette Midtpunkt for Undervisningen. Det er ikke til at undres
over, at disse unge Mænd maatte stille en ligefrem Fordring om, at der
oprettedes en regelmæssig Forbindelse med deres forskjellige Hjemsteder,
dels forat de stadig kunde høre Nyt fra og meddele Nyt til deres fjerne
Slægtninge, ligesom det ogsaa maatte være af Betydning for mange af dem,
at de paa en let og sikker Maade kunde modtage Pengeforsendelser
hjemmefra. Der blev udnævnt saakaldte »suppöts«, der atter inddeltes i forskjellige
Klasser af Sendebud (grands messagers og petits messagers eller messagers volants),
hvis Opgave det var at vedligeholde Forbindelsen mellem de Studerende og
deres Slægt i Provinserne eller i Udlandet. Ludvig X lovede i Aaret 1315
disse Sendebud kongelig Beskyttelse. Lidt efter lidt voxede denne
ejendommelige Postinstitution i Omfang, idet nemlig andre end de Studerende
med disses Tilladelse — og sandsynligvis for gode Ord og Penge til
Postillonerne — sendte Breve og Pakker med- disse autoriserede Sendebud, der jo
dog ikke stode under Autoriteternes Tilsyn.
Under Ludvig XI udkom der (Aar 1464) en Forordning, hvorefter
der blev udnævnt en Generalpostmester (Conseiller Grand-rnaistre des coureurs
de France) og en stor Mængde edsvorne Postmestre (maistres tenant les chevaux
courants pour le service du Roy), hvem det paalaa at skaffe de kongelige
Kurerer hurtige Heste, der kunde udholde at tilbagelægge de fire Lieues*)
— Afstanden mellem to og to Poststationer — i Galop. Det var under
Dødsstraf forbudt disse Postmestre at lade Andre end dem, der fremviste
kongelig Ordre faa Heste tillaans, idet Forordningen udtrykkeligt erklærer, at
Kongen ikke vil, at denne Institution skal komme nogensomhelst Anden end
ham selv til Nytte.
Under Henrik Hl mistede Universitetet i Paris, trods al sin Modstand,
de Privilegier, det havde havt i en saa lang Række af Aar.
Henrik IV udstedte Aar 1597 en Forordning, hvorefter der blev ansat
Postmestre i alle franske Byer, Flækker og Landsbyer; Afstanden mellem to
og to Stationer skulde være mindst 12 Lieues og i det højeste 14 à 15. En
Undtagelse blev dog gjort for enkelte Provinsers Vedkommende, »hvor Milene
ere lange og Vejene besværlige«.
Det var først Richelieu, der havde Øjet aabent for, at Postvæsenet,
ordnet paa en hensigtsmæssig Maade, kunde blive en betydelig Rigdomskilde
for Landet, samtidigt med at det tjente baade Statens og Privates Interesser,
og med den ham egne Energi gjorde han da ogsaa snart de første Skridt til
at hidføre en saadan Ordning. I Oktober 1627 udstedtes derfor den Befaling,
at Adressaten uvægerligt skulde betale den Afgift, Postbestyrelsen fastsatte
*) En fransk Lieue var = 6/io geografisk Mil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
