Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poster og Postvæsen - Postvæsenet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POSTVÆSENET I DANMARK-NORGE.
165
Vad Forordningen 25. Decbr. 1694 blev under Kristian V. Postgangen
imellem Kjøbenhavn og Hamborg indrettet, som den uforandret bestod indtil
1830, nemlig saaledes, at Posten afgik fra Kjøbenhavn Tirsdag og Løverdag
Aften, og fra Hamborg Tirsdag og Fredag Aften. Posten skulde ligesom i
vore Dage befordres i 3/< Time pr. Mil.
Der blev indrettet en agende Post til Lolland og Falster og ridende
Poster 2 Gange om Ugen paa de to store jydske Ruter. Bipostei’ bleve
oprettede imellem forskjellige Stationer og de afsides liggende Kjøbstæder.
Disse bleve befordrede ved. gaaende Bud og vare ikke undergivne det
Offentliges Kontrol. Der blev oprettet ialt 36 Posthuse, og dette Antal voxede
kun langsomt; først 1801, altsaa 175 Aar efter Postvæsenets Indretning, var
deres Antal voxet til 52, hvoraf ikkun 40 i det egentlige Kongerige. Flere
Kjøbstæders Beboere maatte for egen Regning besørge deres Breve afhentede
i de nærmest ved Postruterne beliggende Steder. I Sjælland var der kun
Posthuse paa Hovedruten, saaat Holbæk, Frederikssund og Nykjøbing maatte
hente deres Post i Roskilde. Til Præstø kom ingen Post, men naar Posten
til Falster kom forbi, afleverede den sit Indhold i »Ole Hansens Kro.«
Bogense, Kjerteminde, Faaborg, Ærøskjøbing og Marstal hørte under Odense
Posthus, hvorfra de maatte afhente deres Breve; Rudkjøbing og Svendborg
maatte søge til Nyborg.
Postforbindelsen i det nordvestlige Jylland besørgedes paa den Maade,
at Postmestrene fra Sæby, Skagen og Fladstrand alle boede paa sidstnævnte Sted.
Ringkjøbing havde i ældre Tid havt et Posthus, men det var omtrent 1730
blevet forflyttet til Ribe og først i 1798 fik man atter Posthus i Byen.
I Norge synes Postvæsenets Indretning at have været forbundet med
særlige Vanskeligheder, eftersom det ved Forordning af 4. Aug. 1758 blev
bestemt, at Posten, for at Korrespondancen skyndigere og med mere Sikkerhed
kunde befordres, skal skydses frem af visse dertil forordnede Postbønder.
Disse tilligemed deres Karle tilstodes der foruden en bestemt fastsat Betaling,
adskillige Friheder, saasom: Fritagelse for Udskrivning til Soldat, for al
Slags Friskyds, for Vejenes Reparation, for at tjene som Lavretsmænd, for
Vagthold over Arrestanter, samt for alle personelle Byrder, som den »gemene
Almue« paaligge. Til «Postaabnere« (Postexpeditører) i Byerne bleve
beskikkede: de Kgl. civile eller militære Betjente, som bo i Posthusene, item
Lensmænd, Gjæstgivere, eller andre, som bo bekvemmelig. Disse skulde
»saasnart de derom anmodes uvægerligen og uden Forevending til det
almindelige Beste,« paatage sig det. Som Godtgjørelse tilstedes der sidstnævnte:
»Fritagelse for at svare Undervejs-Porto for deres egne Breve.« Hvis nogen
Postaabner viste sig uvillig eller efterladen, eller »conniverer« med
Postbønderne eller Karlene i deres Forsømmelse eller Sendrægtighed, skulde han
betale Mulkt, men alligevel vedblive at være Postaabner.
Postvæsenets Udvikling gik i de 2 første Aarhundreder efter dets
Indretning hos os i det Hele langsomt. Først i 1750 (ved Frd. 17. Juli)
indrettedes en agende Post hver 14. Dag imellem Kjøbenhavn og Aalborg over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
