Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poster og Postvæsen - Postvæsenet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POSTVÆSENET I DANMARK.
167
Rejsende, der ikke havde egen Befordring eller Evne til at tage
Extra-post, kunde udenfor Sjælland kun befordres med Pakkeposten, der fremførtes
med aabne, saakaldte holstenske stemplede Vogne, hvis Agestole hang i
Fjedre. Paa Sjælland var derimod dengang til stor Bekvemmelighed for
de Rejsende Dagvognene komne i Gang, det vil sige Vogne paa Fjedre,
indrettede som de nuværende aabne Extrapostvogne.
Den første Diligencebefordring indrettedes i Aaret 1832 og senere, da
Chausseen mellem Altona og Kiel var fuldført, ligeledes en saadan mellem
disse Steder. Paa Sjælland var der i 1811 gjort Forsøg paa at sætte en
Diligence i Gang daglig mellem Kjøbenhavn og Helsingør, men denne svarede
saa daarlig Regning, at den kun gik en kort Tid.
Posterne bestode saaledes i 1833 kun af Brevposter — der paa
Hovedruterne bleve fremførte med Vogne, dannede som en Kugle og derfor af
Menigmand kaldtes Kugleposten eller Ballonposten — Pakke- og Personposten
med aabne Vogne paa Hovedruterne, Brev-, Pakke- og Personposterne med
aabne Vogne paa Side- og Brevruterne samt enkelte Diligensebefordringer i
Holsten og Lauenborg og nogle enkelte Søpostforbindelser.
De Forsøg, der i Aarene 1832 og 1833 vare gjorte i Holsten og
Lauenborg gave et saa tilfredsstillende Resultat, at under 1. September 1834 den
første Diligencebefordring mellem Kjøbenhavn og Hamborg blev sat i Gang
to Gange ugentlig. Den blev snart efterfulgt af en dobbelt daglig
Diligencebefordring mellem Kjøbenhavn og Helsingør og en ugentlig Diligencebefordring
mellem Kjøbenhavn og Nakskov. Disse efterfulgtes snart af lignende
Befordringer paa alle Hovedruterne og de vigtigste Sideruter. Samtidig
udvidedes den private Dampskibsfart i et betydeligt Omfang i alle Monarkiets
Farvande, og denne blev tillige benyttet af Postvæsenet. Den saaledes
begyndte hurtigere Udvikling fortsattes indtil 1848. Begivenhederne i dette og
de nærmest paafølgende Aar lagde vel Hindringer i Vejen for Udviklingen,
men gav paa den anden Side ogsaa Stødet til den daglige Postforbindelse
paa alle Hovedruter. Diligencer eller Befordringer med lukket Vogn bleve
satte i Gang paa en stor Del Side- og Biruter, og Postdampskibsforbindelser
etableredes mellem Kjøbenhavn og Kiel (1847) Kjøbenhavn-Weimar-Lübeck
(1848) Vordingborg-Gaabense (1849) Korsør-Aarhus (1853). Postgangen
udvidedes saaledes, at enhver ikke aldeles uvigtig By fik daglig Forbindelse
med Kjøbenhavn og Hamborg.
I Aarene 1866 til 1870 er Postgangen bleven udvidet ikke ubetydeligt
deels paa Grund af de forholdsvis store Jernbanestrækninger, der i dette
Tidsrum ere bievne aabnede for Færdselen, dels ved Aabningen af nye og
Udvidelsen af tidligere bestaaende Postruter.
Den hurtigere og bedre Forbindelse, der over Korsør og Kiel tilvejebragtes
mellem Kjøbenhavn og det sydlige Udland, gjorde Dampskibsruterne
Kjøben-havn-Stettin og Kjøbenhavn-Wismar overflødige, og Posternes Befordring til
og fra det sydlige Udland fandt derfor i dette Tiaar næsten udelukkende
Sted over Korsør. Ligeledes bevirkede Aabningen af Jernbanen gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
