Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poster og Postvæsen - Postvæsenet i Norge og Sverig - Postvæsenet i de nordamerikanske Fristater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POSTVÆSENET I SVERIG OG I DE NORDAMERIKANSKE FRISTATER. 179
fastsat, at Brevene skulde besørges af gaaende Bud mellem bestemte Huse,
der laa i Nærheden àf Vejene (»posthemman«); fra 164& indførtes ridende
og kjørende Bud. istedetfor de gaaende. Der befordredes en Post langs alle
Landeveje i Riget samt over Torneå til Finland; der gik ogsaa en Post over
Østersøen til Finland og Riga og herfra gjennem Kurland til Memel, hvor
den stødte til den preussiske Post; endvidere, fra Ystad til Pommern og fra
de skaanske Stæder ved Øresund til Danmark.
Under Karl XII.’s sidste Regeringsaar blev der udstedt Forordninger,
der sigtede til at give Postvæsenet en høj Grad af Udvikling: de vare meget
hensigtsmæssige, men bleve aldrig bragte til Udførelse.
Det er først i de sidste Aartier, at det svenske Postvæsen har stræbt
efter at naa og tildels har naaet en tidssvarende Udvikling.
Sverig har ligesom Italien (s. ovenfor) været nær ved at høste Æren
for Frimærkesystemets Indførelse: i Aaret 1823 foreslog nemlig et Medlem af
Ridderhuset, at man skulde lade fabrikere Frimærkekonvoluter; men Forslaget
vandt ingen Tilslutning.
Her maa endnu omtales en — højst uheldig — Ejendommelighed ved
det svenske Postvæsen, ialtfald som det er indrettet i Provinsbyerne. Et
frankeret Brev bliver nemlig ikke udleveret til Adressaten, men bliver roligt
liggende paa Postkontoret, og det bliver Adressatens egen Sag, om han selv
vil forhøre .sig, om der er noget Brev til ham, eller om han — imod en
Duçør til Postbudet — vil lade det bringe hjem til sin Bolig.
I de nordamerikanske Fristater , er Postforvaltningen ikke noget
Regeringsmonopol saaledes som i de europæiske Lande. Den amerikanske Post
udmærker sig ved overordentlig billige Taxter; den befordrer Pakker for samme
Porto som Breve, men indestaar ikke heller for de Forsendelser, der betros
den, ikke engang for anbefalede Breve. Alle Værdiforsendelser overleveres
derfor i Almindelighed til Besørgelse af Expresskompagnierne, der, uden
at have nogen bestemt Taxt, besørger Forsendelserne til billige Priser og i
paakommende Tilfælde giver Erstatning. De udfærdige ogsaa Postanvisninger,
give Postforskud og betale Vexler paa Udlandet. Det første private
Postselskab dannedes for omtrent 50 Aar siden af en Mand ved Navn Adams
for Linien New-York—Boston. Efter dette Mønster dannede der sig senere
flere Aktieselskaber, der alle have deres Kontorer i New-York; de have alle
Ret til at lade deres Poster færdes over hele Unionen.
De tre vigtigste af disse Aktieselskaber ere: Adams company, der
bestrider, New-Yorks, Bostons og Sydstaternes Posttrafik, The united
states’ company for den vestlige og nordvestlige Del af Unionen, og The
american company i de mellemste Stater og Kalifornien. Til
Postbefordringen benytte de allesammen enten Jernbanerne, hvor de have deres egne
Postvogne, som følge Iltogene, eller Dampskibene, paa hvilke de have deres
egne Postkontorer, eller endelig særlige Vogne og Kurerer, hvor der ikke
kan benyttes andre Samfærdselsmidler.
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
