- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
189

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Postvæsenets Virksomhed under nogle mere extraordinære Forhold - Brevduepost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BREVDUEPOST.

189

er det indlysende, at Meddelelserne kun kunde være affattede i yderste
Korthed; denne Mangel blev afhjulpen ved den af Dagron opfundne Mikrofotograf!.
Man benyttede ogsaa denne Opfindelse i Tours, men det viste sig, at Papiret
lagde en Del Hindringer i Vejen, idet det ikke var glat nok og Limen deri
hindrede Optagelsen af Billedet, saa at hvert Aftryk af en Depesche varede
en Time og mere.

Af denne Grund ilede Dagron pr. Luftballon til Tours og valgte i
Stedet for Papir en egen Sort præparet tynd Hud, som ligner en af Kollodium
dannet Hinde, men hvis Sammensætning er Fabrikantens Hemmelighed.
De-pescherne bleve tydeligt gjengivne paa den tynde Hud og hvert Aftryk fordrede
kun 2 Sekundér, saa at Dagron, naar Alt medregnes, i 5 Timer kunde
aflevere 10 Kopier. Dertil kom endnu den ringe Vægt; 18 saadannne tynde
Hinder veiede kun V2 Gram, og paa hver Hinde paa omtrent 6 Centimeter i
Kvadrat kunde 12—16 trykte Foliosider faa Plads, hvilket omtrent svarer
til 1 Numer af Times. Gjennemsnitlig indeholdt en saadan lille Flade 3000
Depescher, og da en Due bekvemt kunde bære 18 af dem, kunde der med
1 Due befordres meer end 50,000 Depescher. Dagron forfærdigede 13.Serier
Regjeringsdepescher og desuden en Mængde, private Depescher, saa at det
samlede Antal ifølge du Puy de Podio beløb sig til 115,000, eller naar man
medregner de forfærdigede Kopier, til 2,500,000.

Duerne bleve opsendte fra Delegationens Sæde, Tours, Orleans, Biois
og Poitiers; fra det sidste Sted, der ligger omtrent 45 Mil fra Paris, sendte
Dragon den 18de Januar 1871 en Duedepesche til Paris, for derfra at erholde
nogle Kemikalier, som manglede ham, og som kun kunde faas i
Hovedstaden, og 8 Dage senere havde han det Ønskede pr. Luftballon.

For at forsende Depescherne bleve de tynde Hinder først meget
omhyggeligt rullede sammen og stukne ind i en Pennepose, som derefter
forsegledes. Ved Hjælp af en Naal trak man en fin Traad gjennem en af Duens
Halefjer og Penneposen, som end yderligere befæstedes ved at bindes dertil
med en Silketraad. Paa Ankomststedet skete Aflæsningen derved, at et
elektrisk Lys gjennem en Laterna magica forstørrede Depeschen paa en hvid
Væg 500 Gange.

Det var naturligt, at Brevduerne, ved den Betydning, de fik under
Belejringen af Paris, efter Krigen bleve Gjenstand for den almindelige
Opmærksomhed. I Frankrig besluttede man at oprette Brevduestationer paa Mont
Valérien, i Militærskolen i Paris, i Vincennes, Marseille, Perpignan og Lille.
Ved Krigsministeriets Foranstaltning er der i Jardin d’acclimatation i Paris
.anbragt et Depot af Brevduer, qmtrent 2000 Par, udelukkende for at yngle,
og derfra skulle de forskjellige franske Fæstninger forsynes, for at Frankrig,
hvis det atter skulde blive okkuperet af fjendtlige Krigshære og berøvet sine
telegrafiske Forbindelser, ikke skal mangle Meddelelsesmidler mellem de
enkelte Byer og navnlig mellem Fæstningerne.

Ogsaa de øvrige Stater skjænkede Brevduerne Opmærksomhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free