Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Søfartens Udvikling i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØFARTENS UDVIKLING I NORDEN. 271
Træ. Plankerne ere med Basttove bundne fast ti] Spanterne. Baadens Form
minder om den Beskrivelse, som Tacitus nogle Menneskealdre tidligere bar
givet af Svionernes Skibe. Tætved denne Baad fandtes en Fyrrebaad, hvis
53 Fod lange Bundplanke i hver Ende sluttede med en stærk fremskydende
Spids, der ligger under Vandlinien og rimeligvis har været jernbeslaaet. Den
har saaledes dannet en Vædder, hvormed de fjendtlige Skibe kunde bores i
Sænk. Nydamsbaadene have iøvrigt megen Lighed med de fortræffelige Baade,
som endnu i vore Tider bruges paa Vestkysten af Norge, paa Færøerne og
paa Island.
Under Hengist og Horsa gjorde Anglerne i 449 deres Tog til
Britan-nien med saakaldte Stor- eller Langskibe (naves longæ), som da for første
Gang synes at have været brugte her i Norden. Senere udvikledes
Skibenes Former, og de Skibe (B argas eller Bark as*)), hvormed
Normannerne foretoge deres bekjendte Søfarter, have vistnok allerede naaet en mere
respektabel Størrelse; dog vare de endnu kun Smaaskibe efter vore Begreber,
og kun af og til nævnes et eller andet større Skib, der da har vakt en vis
Fig. 126. En Drage.
Opsigt. De Skibe, hvormed Ørvar Odd sejlede til Elfvaskær, havde 100 Mands
Besætning, og i det 5te og 6te Aarhundrede forekomme Skibe med 250 Mand.
Saxe fortæller om et Skib, hvorfra man ligesom fra en Fæstning kunde skyde
ned paa Fjenden, og som skal have existeret i Slutningen af det 7de
Aarhundrede. Iøvrigt veed man, at Skibene her i Norden vare af flere Slags
med særskilt Bygningsmaade, eftersom det var Hærskibe eller Handelsskibe,
medens de dog meget ofte vare bestemte til begge Formaal samtidig. De
største Hærskibe kaldtes Drager. Forstævnen endte i Form af et
Dragehoved og Agterstævnen som en snoet Dragehale. Ellers vare de i Reglen
ens for og agter; dog findes der senere paa enkelte af Normannernes Skibe
en Opbygning (Kastel) forude, hvor Bueskytterne og Slyngekasterne havde
deres Plads. Undertiden havde de et Halvdæk for og agter, og den midterste
aabne Del af Skibet dækkedes da af et Sejl. Som oftest havde de kun en
*) Saaledes kaldes endnu det største Fartøj, der medgives Linieskibe og Fregatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
