Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Søfartens Udvikling i Norden - Skibene i Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØFARTENS UDVIKLING I NORDEN. SKIBENE I MIDDELALDEREN.
273
I det Hele synes Søkrigsvæsenet at have været ordnet systematisk i
Norge tidligere end i Danmark; Hakon Adelstens Ledingslov fastsætter
saa-ledes det Antal Skibe, som de forskjellige Landsdele skulde stille.
Da Kong Alfred den Store af England byggede en FIaade for at
afværge de Danskes Indfald, af hvilken Grund han kaldes den engelske Flaades
Fader, tog han Middelhavsskibene til Mønster for sine Fartøjer og opnaaede
derved at faa længere, højere og hurtigere Skibe end Nordboernes, men ikke
saa gode Søskibe.
De Skibe, som Vilhelm Erobreren benyttede paa sit Tog til England i
1066, vare, efter franske Historieskrivere, meget smaa. Det anføres, at det
største af dem var 60 Fod langt og 16 Fod bredt, saa at de næppe have
havt meget mere end en halv Snes Aarer paa hver Side og ikke over 100
Mands Besætning. Man vil paa den hosstaaende Afbildning (Fig. 127) af et
af Vilhelm Erobrerens Skibe, hvilken Afbildning i det Hele stemmer godt
overens med Beretningerne om Nordboernes ældste Krigsskibe, lægge Mærke
til de høje Stævne, til Skjoldene langs Siderne til Værn imod Pileskud og
til det paa den styrbords Side anbragte Ror.
Efter Vikingefarternes Ophør synes Interessen for Skibsbygningskunsten
at have tabt sig noget her i Norden, og først langt ind i Middelalderen
begyndte man at bygge Skibene af større Dimensioner.
Skibene i middelalderen. I den første Del af Middelalderen synes
Søvæsenet ikke at være skredet videre frem. Den Nation, som da havde
Herredømmet i Middelhavet, var Araberne, som allerede dengang beherskede Søhandelen
paa det indiske Ocean og i det malajiske Arkipelag; deres smaa aabne, men
letsejlende Fartøjer havde da næsten samme Form som den Dag idag.
Korstogene henledede imidlertid atter Europæernes Opmærksomhed paa
Søkrigsvæsenet, og Italienerne bleve snart en mægtig Sønation.
■ 1 det Ilte Aarhundrede opstod en ny Art Galejer, der vare meget
hurtige Skibe med en Rad Aarer og med Sejl paa en i Forenden staaende
Mast. Et mindre Slags Galej var Galeonen, der var endnu mere
hurtigsejlende og benyttedes til at kaste den græske Ild over paa Fjendens Skibe.
Et bredere og fyldigere Slags Galej var den saakaldte Galea grossa.
Den FIaade, hvorpaa Korsfarerne under Ludvig den Hellige sejlede til
Palæstina i det 13de Aarhundrede, viser de væsentligste Forandringer, som
Skibsbyggeriet da havde undergaaet. Det var kun ved Hjælp af Genuesernes
og Venetianernes Sømagt, at Ludvig fik de til Hærens Overfart nødvendige
1800 Fartøjer. I den til dette Øjemed oprettede Forhyringskontrakt læse vi
f. Ex. om Skibet »Santa Maria«, at det havde 2 Dæk og 2 Master, 2
Kam-panjer eller Halvdæk over hinanden og et dækket Galleri til Kamp. Sejlene
vare paa næsten alle Skibe trekantede Latinsejl og vævede af Bomuld.
Opfindelsernes Bog. II. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
