Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Skibene i Middelalderen - Søvæsenet i Norden i Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØVÆSENET I NORDEN I MIDDELALDEREN.
279
Inden vi gaa over til en kortfattet Skildring af Verdensopdagelsernes
og de store Sørejsers Periode, ville vi først betragte, hvorledes det stod
til med
Søvæsenet i Norden i Middelalderen. Som tidligere nævnt, synes
Vi-kingefartens Ophør og Kristendommens Indførelse efterhaanden at medføre en
Tilbagegang i Nordens Søkrigsvæsen, om end f. Ex. Knud den Store havde
mægtige Flaader og store Skibe; saaledes nævnes i Beretningen om Slaget
ved Helgeaa netop et overordentligt stort Skib i den danske Flaade. Det
er jo imidlertid bekjendt, at Venderne begyndte at hærge de danske Øer
med deres Sørøvertog efter Knud den Helliges og Erik Ejegods Tid; thi disse
Konger havde endnu en betydelig Sømagt.
I Norge synes derimod Interessen for Skibsbyggeriet at have holdt
sig ogsaa efter Kristendommens Indførelse. Oluf den Hellige havde saaledes
350 Skibe, der kaldtes Knarrer og Holke eller østerlandske Skibe, der
ogsaa brugtes til Handel, og hvilke omtales som meget store. Benævnelsen
Holk findes endnu anvendt under Grevens Fejde til at betegne Skibe, der
have havt mellem 100 og 150 Mands Besætning. I 1182 lod Kong Sverre
bygge et Skib »Mariesuden«, der var det største siden »Ormen hin Lange«, og
under Birkebenernes og Baglernes Strid nævnes 3 Skibe, der havde 2 Rækker
Aarer med 48 Rum for den nederste, 24 Rum for den øverste Række.
Under Knud den Sjette og Valdemar Sejr hævede Søvæsenet sig atter
her i Danmark, og den Andel, som Bisp Absalon havde heri, er velbekjendt.
Meget store vare Skibene dog ikke; den Flaade, hvormed Valdemar Sejr
gjorde sit Tog til Lifland, bestod af 500 Langskibe med 120 Mand hver og
500 Jagter med kun 14 Mand hver, ialt altsaa 1000 Skibe med 67,000 Mand.
De samtidige norske Skibe synes at have været større. I den jydske Lov af
1240 blev det nærmere fastsat, hvorledes Flaaden skulde skaffes tilveje, idet
Landejendommene bleve efter deres Værdi ansatte til at yde en bestemt
Udrustning; saaledes skulde 24 Mark Sølv (= 3 Mark Guld) Jord stille en Jagt
paa 12 Aarer. Kjøbstæderne maatte ligeledes stille deres Bidrag, saaledes
Nestved og Slagelse tilsammen 1 Langskib, ligeledes Kjøge og Roskilde.
Kongen leverede selv et vist Antal Skibe, hvorfor han holdt en
Overskibsbygmester. Erik Menved var den første Konge, der holdt en Flaade i Kjøbenhavn.
Under Urolighederne i Sverig under Kong Birger nævnes Skibe, der
kaldes Kroger, Snikker og Kogger.
Der var imidlertid her i Norden opstaaet en Magt, der snart næsten
fuldstændig beherskede Østersøen, og som navnlig fik hele Søhandelen paa
de nordlige Have i sin Haand, nemlig Hansestæderne. Allerede 1218 havde
en frisisk Flaade erobret Damiette under Korstogene, men det var først i
1240, at Hamburg og Lübeck forenede sig til fælleds Beskyttelse for deres
Handel, og efterhaanden sluttede flere og flere Handelsstæder sig sammen.
Paa samme Maade som Hollændere og Englændere senere, oprettede
Hanse-aterne Faktorier i fjerne Lande, saaledes helt inde i Rusland, og de, navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
