Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Søvæsenet i Norden i Middelalderen - De store Opdagelsesrejser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØVÆSENET I NORDEN I MIDDELALDEREN. DE STORE OPDAGELSESREJSER.
281
Skibene stedse laa færdige til Orlogsbrug; fra hans Tid finder man fqrst her
i Norden Benævnelsen Kraffueller (Kraveller) for Krigsskibe, et Ord, der
minder saa stærkt om de sydlige Landes Karaveller, at man med Føje kan
antage, at det er denne Skibsform, altsaa det egentlige Sejlskib, som nu har
faaet Indpas i Norden.
Skibene vare paa denne Tid ofte overtrukne med Oxehuder og havde
endnu deres Hovedstyrke i den høje Forstævn, som løb spids til og var stærke
beslaaet med Jern. De havde faaet temmelig høje Master. Krigsfolkene
tjente baade tillands og tilsøs, og Vaabnene vare de samme begge Steder, da
Kampen næsten altid afgjordes ved Entring. Af Skibsfolkene var Stavnboeren
eller Stavngjemmeren den fornemste, idet han var Styrmand; de øvrige Folk,,
der vare ved Aarerne, kaldtes Baadsmænd (Bodtzmenndt).
Ogsaa her i Norden medførte Krudtets Indførelse, ligesom andetsteds,
at Sejlene bleve Skibets væsentligste Fremdrivningsmiddel og Aarerne kun et
Hjælpemiddel, der dog har været i Brug lige indtil vore Dage; der figurerer
jo endnu Rokanonbaade paa vor Flaadeliste, og indtil Dampens Indførelse
brugtes endnu paa vore Korvetter store Bunke-Aarer.
Ile store Opdagelsesrejser. Søfarten var i Begyndelsen, som vi have setr
kun Kystfart, og naar de Søfarende vovede sig bort fra Landet, da skete
dette kun paa Lykke og Fromme; det var i ethvert Tilfælde kun Stjernerne,
der kunde angive dem bestemte Retninger. Da derfor Neapolitaneren Flavio
Gioja omtrent Aar 1300 opfandt Kompasset og dermed et Middel til stedse
at vise Skibsfolkene den rette Kurs, medførte dette, at Skibsfarten nu vovede
sig ud paa Oceanets ukjendte Strækninger. Magnetnaalen kaldtes her i
Norden for Sejlingsstenen*). Nu begyndte derfor den store Søfart, de lange
Rejser; Aarerne maatte overalt paa Verdenshavet vige Pladsen for Sejlene.
I Europa var det navnlig Portugiserne, som gik i Spidsen for disse
Foretagender. Inden Vasco de Gamas og Kolumbus’ epokegjørende Opdagelser
kunde naas, behøvedes der Forgængere, der kunde-berede Vejen. Vi vide
saaledes, at da Republiken Genua kæmpede imod Karl af Anjou og ødelagde
Pisas Søvælde, og som en Følge af disse Kampe tabte sine rige Faktorier i
Levanten, hvilke faldt i de Vantros Hænder, forsøgte nogle dristige genuesiske
Sømænd under Tedisio Doria og ügolino Vivaldi i Aaret 1292 at gaa til
Indien over Verdenshavet; men da de manglede nautiske Instrumenter og
Kjendskab til Jordoverfladen, omkom de under deres dristige Forsøg. En let
overskuelig Sammenstilling af Alt, som man hidtil kjendte om vor Jord, var
en nødvendig Forudsætning for videre Opdagelser, og i Opfyldelsen af dette
*) Da man senere fandt, at Magnetnaalen viste mod det misvisende Nord, lagdes den i en
saadan Stilling under Kompasrosen, at dennes Nord pegede ud mod det retvisende Nord.
Men da Kompasserne derved bleve vildledende, efterhaanden som Misvisningen forandrede
sig, blev det her i Danmark bestemt i 1692, ifølge Ole Rømers Indstilling, at
Magnetnaalen skulde lægges parallel med Kompassets Nord- og Sydlinie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
