Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Danmarks og Norges Søvæsen i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmark og Norge i den nyere Tid.
Allerede under Kong Hans har man rimeligvis første Gang benyttet
Kanoner, lange Bøsser og Muskedonnere paa vore Skibe; men Peder Skram’
kan anses for at være den første danske Admiral, der har ført en med
Kanoner udrustet Flaade, hvilken Flaade bestod af 11 Skibe. Da denne i
Aarene 1535—36 overvintrede i Landskrona bestod den af 14 »Hoffuitzskibe«
og »Kraffueller« og 13 »Holcke« og »Bøjerter«. Den største Skibsbesætning
var 200 Mand.
Skibenes Armering var af en meget blandet Beskaffenhed. I en
Flaade-liste af 1555 nævnes saaledes Skibet »Fortuna«, der var armeret med 2 halve
Karthoger*), 2 trekvart Slanger, 2 halve Slanger af Metal, 1 Faikonet med
Kammer, 1 Jernslange, 7 Skjerbreckere af Jern, 6 Kvartslanger og endelig
17 Hager, ialt 66 Stykker Skyts af 9 forskjellige Slags, men kun af ringe
Kaliber. Paa andre Skibe fandtes ogsaa »Basser« og »Skerpethyner«.
Indførelsen af Skyts gjorde det her som andetsteds nødvendigere end
tidligere at bygge Skibe, der udelukkende vare bestemte til Krigsbrug, og
Kristian III. anlagde derfor et Orlogsværft ved Kjøbenhavn, hvortil han lod
duelige Skibsbyggere komme fra Bremen, af hvilken Grund Værftet, der laa
paa det nuværende Gammelholm, blev kaldet Bremerholm. Skibene bleve nu
benævnede Orlougsskibe, Bøjerter, Jagter, Pinker og Pinasser (i den engelske
Marine kaldes endnu nogle af Smaabaadene, der høre til et større Krigsskib,
for Pinnace). De havde undertiden et stort Antal Smaakanoner (»Støcker«)
ombord. Dét største Skib paa den Tid var det svenske Admiralskib
»Maka-lös« eller »Mars Jutehataren«, som 1564 blev erobret af Herlof Trolle (Fig. 139).
Det var bygget 1563 i Kalmar og førte ialt 173 Stykker Skyts, nemlig:
Hele (48 Pund) Kartover .... 2.
3/4 Kartover.................... 4.
Va Kartover..................... 8.
Nodt Slanger.................... 3.
Feldt Slanger...................16.
3/4 Slanger............ ........14.
Halve Slanger...................20.
Dobbelte Falckenether...........18.
Encke Falckenether..............24.
Falkuner....................... 60.
Skjerbrecker af Jern............ 4.
*) En Karthoge eller Kartove var en 48pundig Kanon.
Opfindelsernes Bog. II.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
