Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsdampskibe - Forskjellige Slags Panserskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
FORSKJELLIGE SLAGS PANSERSKIBE.
lige Søskibe, og selve »Monitor« maatte bøde for denne Fejl, thi i en Storm
sprang den læk og gik tilbunds i Atlanterhavet. Desuden egnede denne
Skibsform sig ikke til Opnaaelsen af en stor Fart, og da Englænderne netop, og
det med Rette, lagde en saa stor Vægt paa Fartens Betydning, medens de
heller ikke oversaa det hensigtsmæssige ved at anbringe Kanonerne i runde,
drejende Taarne, fra hvilke Kuglerne let glide af, og som man let kan
beskytte med endnu sværere Panser end selve Skibet, lagde de Planen til de
saakaldte Taarnskibe, der vare Skibe af den ældre Form og noget højere
paa Vandet, men forsynede med et eller flere drejende Taarne i Stedet for
Bredsidebatteri. Dette Slags Skibe fik tillige Rejsninger for at kunne
haand-teres under Sejl alene. Det var navnlig den engelske Kapitajn Coles, som
arbejdede ivrigt i denne Retning. Flere Skibe bleve byggede efter hans
Tegninger, deriblandt »Rolf Krake« til den danske Flaade. Men da han vilde
opnaa endnu større Sejlevne med sine Skibe, bleve disse mere og mere
over-mastede, samtidig med, at deres Skibssider ikke bleve bragte højt nok over
Vandet, til at man kunde kalde dem fuldstændig søgaaende Skibe. Den
engelske Regering, der vistnok indsaa disse Fejl, var ikke meget tilbøjelig til at
følge Coles paa den af ham angivne Vej, men blev af den offentlige Mening
tvunget dertil, og Resultatet heraf var Bygningen af Taarnfregatten »Captain«;
men den 7de September 1870 kæntrede dette Skib i en Byge i Spanske Sø
og gik tilbunds med næsten hele Besætningen, deriblandt Kaptajn Coles selv,
og dette Slags lave Taarnskibe med svære Rejsninger har man derfor atter
forladt.
Den næste Type, man forsøgte, var K asematskibene, hvor
Kanonerne bleve anbragte i en fast, stærkt pansret Kasemat, der blev bygget over
den midterste Del af Skibet, medens For- og Agterenden vare lavere, og
derfor ikke krævede saa stort et Panserareal. Dækket hen til Kasematten
var da belagt med tyndere (3") Panserplader. Fordelene ved Kasematskibet
var, at man kunde anbringe flere Kanoner end paa et Taarnskib, uden at man
dog behøvede et saa udstrakt Panser som i en Bredsidefregat med fuldt
Batteri, medens man ligesom i et Taarnskib kunde skyde til alle Sider, ogsaa
ret forud og agterud. Derimod kunne Kanonerne ikke rettes saa hurtig som
i et Taarnx hvor man ogsaa har den Fordel at kunne dreje Portaabningen
bort fra Fjenden, medens man lader. I Kasematskibene ligesom i
Batteriskibene vender man derimod Porten ud mod Fjenden; man maa derfor lukke
Porten, medens man lader, og man berøver derved Batteriet noget af dets
sparsomme Lys. Paa enkelte større Kasematskibe har man anbragt enten
Kanontaarne eller ubeskyttede Kanoner ogsaa ovenpaa Kasematten. Man har
paa enkelte Panserskibe, som man ønskede skulde være søgaaende Skibe med
store Rejsninger, dannet Kasematten paa den Maade, at man kun har pansret
den midterste Del af Batteriet og adskilt denne Del med stærke Panserskodder
for og agter fra den øvrige Del af Batteridækket. Skibssiden er da foranfor
og agtenfor Kasematten trukken lidt skraat indefter, for at Kanonerne i
Kase-mattens Hjørneporte kunne have større Skydefrihed. løvrigt bleve enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
