Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsdampskibe - Forskjellige Slags Panserskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSKJELLIGE SLAGS PANSERSKIBE.
311
saakaldte Brystværns-Monitorer. Selve Skibet har kun et smalt
Panserbælte i Vandgangen, hvis Tykkelse er størst midtskibs og aftager for- og
agterefter. Inde i Skibet staar et fast Panserbrystværn, der beskjærmer
Skorstenen og Foden af Taarnene, af hvilke kun den øverste Del, som rager op
over Brystværnet, er pansret. Det var England, der begyndte at bygge dette
Slags Skibe, men ogsaa de øvrige større Sømagter have efterhaanden optaget
denne Type. Af de forskjellige Typer, vi ovenfor have nævnet, hidsætte vi
her skitserede Omrids.
Fig. 147 fremstiller en Panserfregat med Bredsidebatteri; 1 er
Panseret, 2 det pansrede Kommandotaarn, der fra Batteriet rager op over øverste
Dæk, for at den Kommanderende kan have en fri Udsigt ud over Skibssiden.
Fig. 148 fremstiller en Brystværns-Monitor, hvor 1 er
Panserbæltet omkring Skibets Skrog lidt over og under Vandlinien, 2 er det faste
Brystværn, 3, 3 ere Taarnene, 4 ere løse, upansrede Dækshuse, 5 er et
Orkandæk, hvor de vagthavende Officerer og Folk opholde sig i Søgang, naar Søen
skyller op over selve det faste Skibsdæk.
Fig. 149 fremstiller en almindelig Monitor, hvor 1 er Panseret, 2
Taarnet, 3 Kommandotaarnet, 4 et løst Udkigshus og 5 Panser om Foden af
Skorstenen.
Fig. 150 fremstiller et Kasein at skib, hvor 1 er Panserbæltet, 2 den
faste, pansrede Kasemat, hvori Kanonerne ere anbragte i Porte ligesom paa
et almindeligt Skibsbatteri, 3 er Kommandotaarnet.
Fig. 151 fremstiller et Taarnskib, hvor 1 er Panserbæltet, 2 Taarnet,
3 det løse upansrede Dækshus, 4 Orkandækket, 5 Kommandotaarnet.
Skibene i Figurerne 150 og 151 ere fremstillede med Tvillingskrue (se
ovenfor under Skruedampskibeue), nemlig en Skrue paa hvei* af Skibets
Laa-ringer. Hver Skrue har sin særskilte Maskine, der arbejder uafhængigt af
den andens, og man kan saaledes bakke med den ene Skrue, medens den
anden samtidig kan gaa frem. Det er derved muligt at kunne dreje paa en
meget mindre Plads end den, som Skibe med enkelt Skrue behøve, hvilket er
en betydelig Fordel, da Manøvrehurtigheden spiller en stor Rolle overfor
Angreb af Vædderskibe og Torpedoer. Skibet Fig. 150 fører en Slæbetorpedo
af fransk Konstruktion, saaledes som den med enkelte Modifikationer nu bruges
i den danske Marine (se nedenfor under Søminevæsen).
I den seneste Tid har man begyndt at anstille Forsøg med Staalplader
til Panser, da disse bedre end Jernplader skulde kunne modstaa de
»haard-støbte« Projektiler, der nu bruges til det svære panserbrydende Skyts; dog
er endnu kun saameget vist, at saadanne Staalplader ville blive overordentlig
kostbare. De meget tykke Pansere, 1 à 2 Fod, der allerede findes paa
enkelte Skibskolosser, lægges paa i flere Lag, da man ej kan tildanne
fuldkommen gode Plader af over 8 Tommers Tykkelse. Bag Panseret lægges et
Underlag af Træ, der ved sin Elasticitet støtter Panseret betydelig, naar det
rammes af et svært Projektil, og inderst lægges en saakaldet Inderhud af
1 à 2 Tommers Tykkelse, beregnet paa at kunne standse de Pladestumper og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
