Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsdampskibe - De skandinaviske Landes Flaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De skandinaviske Landes Flaader.
Vi skulle nu dvæle lidt nærmere ved de tre skandinaviske Magters
Flaader, og navnlig opgive de vigtigste Dimensioner af deres Panserskibe.
Foruden de i omstaaende Tabel anførte Skibe har den danske Marine
endnu havt Panserfregatten »Dannebroge«, men den er nu saa gammel, at
den er udgaaet af Flaadens Tal, da det ikke mere kan lønne sig at reparere
den. Dette Skib løb i 1850 af Stabelen som Sejllinieskib, og har sikkert i
sin daværende Skikkelse været e.t af de skjønneste Skibe, der nogensinde har
flydt paa Vandet. I Aarene 1863—64 blev der imidlertid sat Skruemaskine
i den og samtidig blev den raseret til Fregat og beklædt med et 4^2 " Panser.
De fleste Mariner have omdannet gamle Sejlskibe til Skrueskibe; men
intetsteds har man omdannet et Sejlskib til pansret Skruefregat uden netop
herhjemme med »Dannebroge«, og denne Forandring vidnede om en ikke ringe
Dygtighed (Fig. 154).
Foruden de her nævnte Panserskibe er der desuden et Kasematskib,
» Helgoland«, under. Bygning; Kjølen blev lagt den 20de Maj 1876. Det
skal have 10 à 12" Panser paa Kasematten og skal føre 10 meget svære
kruppske Bagladekanoner. Dets Deplacement bliver 5347 Tons, og det vil
saaledes blive det største Skib, som den danske FIaade nogensinde har
besiddet; naar man imidlertid sammenligner det med de ovenfor nævnte Skibe,
der bygges af de større Mariner, vil man se, at »Helgoland« just ikke bliver
nogen Kolos, men derimod et efter Nutidsbegreber meget beskedent Skib.
Hestekraften antages at ville blive indiceret til 3700.
Af andre Skibe tæller den danske FIaade Tor Tiden følgende: 3
Skruefregatter (»Niels Juel«, »Sjælland« og »Jylland«), 2 Skruekorvetter
(»Dagmar«, »Hejmdal«), 6 Skonnerter (»Absalon«, »Esbern Snare«, »Fylla«, »Diana«,
»St. Thomas« og »Ingolf«), 3 Hjuldampskibe (»Slesvig«, »Hekla« og »Gejser«)
og 12 Skruekanonbaade. Den mindste af de nævnte 12 Kanonbaade er kjøbt
i Frankrig og hedder nu »Drogden« (Fig. 155). Den er meget lille og fører dog en
svær Kanon, men det er en Selvfølge, at der i høj Søgang ikke kan præsteres
nogen nøjagtig Skydning fra den. Lignende Kanonbaade bleve imidlertid med
Held anvendte under Paris’ Belejring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>