Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søminevæsenet - Forsvarsminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØMINEVÆSENET. FORSVARSMINER.
333
hvor man altsaa kunde se en fotografisk nøjagtig Afbildning af hele det
Farvand, der skulde iagttages: der afsattes Mærker paa Bordet overalt, hvor man
i Billedet saa Flagene vaje, og hvert Mærke — altsaa hver Mine — fik sit
Numer svarende til Numeret paa den elektriske Ledningstraad, der fra Land
førte ud til Minen. Saasnart dette Arbejde var udført, fjernedes alle
Signalflagene, og Havet frembød saaledes aldeles intet usædvanligt. I
Observationsværelset kunde man derimod se naar et Skib passerede over en Mine, thi
dets Billede gled da paa Bordet henover Minemærket, og man behøvede da
blot gjennem vedkommende Ledningstraad at sende en G-nist ud til Minen, for
at bringe den til at explodere.
De elektriske Sigteminer benyttes særdeles meget, men deres
Beliggenhed bestemmes dog som oftest paa en fra den ovenbeskrevne vidt forskjellig
Maade; den almindeligste Maade er, at man har to Stationer, hver forsynet
med et Sigteapparat bestaaende af en Kikkert, der kan drejes paa en inddelt
Kreds; naar nu Kredsen er mærket for alle Minerne, vil man være i Stand
til ved Krydssigter fra de to Stationer at bestemme, naar et Skib er kommet
over en Mine, idet Stationerne staa i telegrafisk Forbindelse med hinanden.
Tidspunktets Bestemmelse er her afhængig af to Observatorer; naar
Omstændighederne tillade det, nøjes man med en Station; ere Minerne nu udlagte i
en Linie i Sigteliniens Forlængelse, vil man vel være i Stand til at se, naar
Skibet kommer ind i Linien, men ikke hvilken Mine det er over, man vil
derfor sprænge alle Miner i Linien samtidig; denne Methode vil derfor kun
kunne anvendes til Spærring af snevre Løb, og man har da i Regelen flere
Linier, der alle løbe sammen i Stationen.
Hvorledes end Sigteminerne ere, have de dog en meget væsentlig Fejl,
den nemlig, at man om Natten og i Taage ikke kan se, saaat Fjenden muligvis
kan forcere Gjennemsejlingen. Hvad imidlertid Mørket angaar, kan man vel
ved elektrisk Lys tildels afhjælpe denne Mangel; for Taage derimod gives der
intet Middel, da det elektriske Lys da ikke kan benyttes; man maa derfor
i saadant Tilfælde stole paa, at det vil være ligesaa vanskeligt for Fjenden
at operere, da heller ikke han vil være i Stand til at se i Taagen.
For helt at ophæve Manglerne saavel ved de elektriske Sigteminer som
ved de almindelige Stødminer, har man forenet begge Arter i de saakaldte
»elektriske Stød miner«, der, samtidig med at de tændes ved Paasejling,
have den Fordel, at de kunne gjøres uskadelige, naar egne Skibe passere dem,
og, skjøndt de tændes ved Elektricitet, dog ikke fordre nogen Observation
fra Land.
Vanskeligheden ved de elektriske Miner er Tildannelsen af det Apparat,
der skal slutte den elektriske Strøm inde i Minen i det Øjeblik, da det
fjendtlige Skib støder paa. Den elektriske Ledning gaar nemlig fra den ene Pol
af Batteriet ud til Minen, som den føres vandtæt ind i, og derinde gjennem
en Afbrydning til Patronen der tænder Ladningen; fra Patronen føres
Ledningen saa atter vandtæt ud tilbage til Batteriets anden Pol eller, hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
