- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
335

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søminevæsenet - Forsvarsminer - Angrebsminer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORSVARSMINER. ANGREBSMINER.

335

vælge den Art, der i det foreliggende Tilfælde skal benyttes, nemlig som Regel
i almindelige Stødminer paa de Steder, hvor egne Skibe ikke kunne ventes
at komme; elektriske Stødminer, hvor egne Skibe ofte komme, og elektriske
Sigteminer endelig i de egentlige Sejlløb, hvor man kan risikere, at de
elektriske Stødminer skulle tage Skade af den stærke Sejlads. Det er imidlertid
ikke saa simpelt at anbringe Minerne, som man skulde tro, da flere Forhold
spille en betydelig Rolle herved, og da navnlig Vandets Dybde, Bundens
Beskaffenhed, Strømmens Styrke og Retning, samt for de elektriske Sigteminers
Vedkommende, Kystens Beliggenhed for Anbringelsen af Stationer.

Det er navnlig ved alle Stødminer, at Vanddybden og Strømstyrken
spille en saa betydelig Rolle, hvilket let kan indses, naar man erindrer, at
disse Miner maa lægges i en bestemt Dybde under Vandets Overflade for at
kunne træffes af forbisejlende Skibe; for at kunne gjøre dette, maa man ofte
forankre en saadan Mine ved 2 eller 3 Ankre, hvorved Udlægningen betydelig
sinkes og vanskeliggjøres.

Angrebsminerne eller de aktive Torpedoer ere langt ældre end de
foregaaende, men, trods de mange Former hvorunder de fremkomme, ere de
dog endnu langtfra at have naaet en saadan Fuldkommenhed som de passive
Miner, da de nemlig ere langt vanskeligere at konstruere og ved deres
Bevægelighed medføre saa mange Komplikationer, at man som oftest ikke vil
kunne stole trygt paa dem.

Den simpleste aktive Mine er Torpedobaaden. Denne bestaar af
en Dampbaad eller Robaad forsynet med en lang Stang, paa Enden af hvilken
Torpedoen er befæstet. Størrelsen af Torpedoen bør være saaledes, at den
med Lethed vil kunne indslaa Bunden paa et almindeligt Træskib, hvortil man
regner c. 20 Pund Dynamit eller 50—60 Pund Krudt, der maa være anbragt
mindst 8 Fod under Vandets Overflade og i en Afstand af 15—20 Fod fra
Torpedobaadens Stævn.

Det er aabenbart at disse Stang- eller Outriggertorpedoer ogsaa
kunne benyttes fra større Skibe, men der foreligger dog endnu, saavidt vides,,
ikke nogen heldig Konstruktion af dem. Det er med Torpedobaade af dette
Slags at Russerne i den nuværende Krig have angrebet de tyrkiske Monitorer,
tildels med heldigt Resultat.

En bedre Torpedo til Anvendelse for større Skibe er
Bugsertorpe-doen navnlig den Harveyske Torpedo, der benyttes i mange Mariner.

Harveys Torpedo (Fig. 161) bestaar af en flad Kasse, skarp fortil,,
saaledes at den kan skjære gjennem Vandet og slæbes i et Tov, der er saa
langt, at den kan føres i flere Hundrede Fods Afstand fra Skibet.

Naar Skibet har tilstrækkelig Fart, vil Minen T (Fig. 162) paa Grund
af sin Form og paa Grund af den Hanefod, hvori den slæbes, skjære saa
langt ud til Siden, at Bugsertovets Vinkel med Skibets Kurslinie kan naa op
til c. 40°.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free