- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
340

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skibet, specielt Sejlskibet i Søen.

Jit Skib, men i Særdeleshed et Sejlskib har stor Lighed med en ædel
Ganger. Skulle de kunne udvikle alle deres gode Egenskaber, -behøve de
begge at styres med Dygtighed, og, ligesom Rytteren har størst Herredømme
over Qg drager mest Nytte af den Hest, hvis Ejendommeligheder han har lært
at kjende, saaledes er det ikke mindre vigtigt for Sømanden nøje at kjende
sit Skib. Thi dette har virkelig ogsaa et Slags individuelle Egenskaber, baade
Fortrin og Mangler. Der kan findes Skibe, med hvilke en bestemt Manøvre
let kan foretages, medens der kan findes andre, med hvilke det falder
vanskeligt, uden at man dog kan paapege, hvor Aarsagen hertil ligger. Ja, det kan
endogsaa hænde, at to Skibe, der ere byggede nøjagtigt efter samme Tegning
af samme Skibsbygger og begge taklede paa selvsamme Maade, dog kunne
være meget forskjellige Sejlere.

Den Kunst, der gaar ud paa i hvilketsomhelst givet Øjeblik at benytte
Sejl og Ror saaledes, at man derved giver Fartøjet den tilsigtede Bevægelse
og Hastighed ligesom ogsaa den rigtige Retning, kaldes Sømandskab. At
anvende Vinden til at drive et Skib fremad, er noget, der ligger saa nær, at
man sikkert meget tidligt har benyttet Sejl, og denne Opfindelse er uden Tvivl
sket ganske selvstændigt paa forskjellige Steder af Jordkloden. I Begyndelsen
var denne Opfindelse naturligvis kun lidt udviklet, saaledes som det endnu er
Tilfældet hos Folkeslag, der staa paa et meget lavt Kulturtrin: et Tæppe
eller et Stykke Tøj, der var udspændt paa en Tømmerflaade eller en lille
Baad, var alt.

I det foregaaende Afsnit, der omhandler Søfartens Udvikling, have vi
givet Afbildninger af adskillige gamle Fartøjer, paa hvilke man kan spore en
Udvikling fra det simple til det mere sammensatte. Nærmest tænkte man blot
paa at forøge Sejlenes Antal, men i Oldtiden kjendte man ikke noget til en
Manøvreringskunst, der forstaar at give Skibet de mangfoldigste Bevægelser
ved at stille Sejlene paa forskjellig Maade, og som er i Stand til at benytte
selv den ugunstigste Vind. Man sejlede, saa længe Vinden var gunstig, og
kastede Anker, naar den vendte sig, eller naar Kystens Form gjorde en anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free