Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Flaskepost - Luftstrømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
LUFTSTRØMME.
Af to i Guineabugten samtidig udkastede Flasker blev den ene efter
nogen Tids Forløb funden i den karaibiske Bugt, og flere Maaneder efter blev
den anden optagen i den engelske Kanal. Den sidste Flaske har altsaa efter
al Rimelighed først fulgt med sin Kammerat i Ækvatorialstrømmen, og er
senere gaaet med Golfstrømmen.
Luftstrømme. De samme Kræfter, den samme Stræben efter en aldrig
fuldstændigt opnaaet Ligevægt, hvoraf Oceanet giver os et Billede, vise sig i
det grænseløse Hav, paa hvis Bund vi leve. Strømmene i dette Hav kalde vi
Vinde, saa længe deres Hastighed kun er nogenlunde stor, og Storme, Orkaner
m. m., naar deres Hastighed er større, end vi ønske og behøve. Det er ikke
givet Mennesket at raade over Storm og Vind, men det kan studere dem og
derved lære lettere at optage Kampen med dem. Hvis Luftstrømningen
overalt paa Jorden var lige saa lunefuld som i vore Egne, vilde vi aldrig kunne
naa ret langt i dette Studium, men, som det maaske er bekjendt, bliver
Vindens Karakter efterhaanden paalideligere, naar vi nærme os den hede Zone,
indtil den tilsidst udmærker sig ved en urokkelig Bestandighed. Dette var
noget, de Søfarende længe havde vidst, førend de Lærde tænkte paa at
udforske Aarsagen dertil. Den første, der betraadte denne Vej, var den berømte
Halley*). Han opstillede i Aaret 1686 sin Vindtheori, der senere ved
Amerikaneren Maurys Arbejder har faaet en saa overordentlig Udvikling.
Sømandens værste Fjender ere Stormene. Paa det aabne Hav ere
de dog i Almindelighed ikke saa farlige, som de blive det, naar der ligger
Land, Klipper eller Skær i deres Vej. Et særligt Slags Storme ere de
forfærdelige Hvirvelstorme, der navnlig rase i to vidt adskilte Egne, nemlig
i det vestindiske Arkipelag og i de indiske Farvande, hvor de kaldes
Cykloner, og i de kinesiske, hvor de føre Navnet Tyfoner. Tidligere maatte et
Skib næsten anses som fortabt, naar det kom ind i en saadan Hvirvelstorm
(Fig. 189), men nu er der, navnlig ved Englænderne Reid og Piddington
og Amerikaneren Redfields Arbejder opstaaet en Storm- eller Orkanlære,
hvis Anvendelse allerede har frelst mangt et Skib; den giver nemlig
Anvisning paa, hvorledes man i hvert enkelt Tilfælde skal bære sig ad, for at
undgaa den farlige Hvirvel, eller, for saa hurtigt som muligt at slippe ud af
den igjen, hvis man uheldigvis er kommen ind i den.
Man har nemlig nu udfundet, at Orkancentrene bevæge sig i parabolske
Baner, hvis Toppunkt ligger mod Vest, og at de, naar de have naaet dette,
fjerne sig fra Ækvator. Omkring Centret hvirvler Orkanen rundt saaledes,
at den paa den nordlige Halvkugle gaar rundt mod Solen (eller modsat en
Uhrvisers Bevægelse) paa den sydlige Halvkugle med Solen (eller samme Vej
som Uhrviseren). Naar man derfor stiller sig med Ansigtet imod Vinden,
har man Centret helt tilhøjre for sig paa Nordbrede, tilvenstre paa Sydbrede.
*) Edmund Halley, engelsk Astronom, f. 1656, d. 1742. Det er efter ham den bekjendte
Komet er opkaldt, hvis Bane han beregnede i Aaret 1705.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
