Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Vind- og Strømkort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STRØMNINGER I LUFTEN.
391
Til nærmere Forstaaelse af Vind- og Strømkortet Fig. 190 skulle vi
anføre, at Pilene angive den Retning, hvorhen de fremherskende Vinde blæse,
hvorimod Strømmens Retning er angivet ved Kiler.
Det Kredsløb, der finder Sted i hele Naturens Husholdning, gjenfindes
ogsaa i Vind- og Strømsystemet, I Hovedtrækkene ere Jordens Vindbælter
følgende: Paa den nordlige Halvkugle findes et Bælte med fremherskende
vestlige, navnlig sydvestlige Vinde. Fra lidt nordenfor Ækvator til mellem 20° og
30° nordlig Brede strækker sig Nordostpassatens Bælte og nordenfor dette
ligger Krebsens stille Bælte (2). I Nærheden af Ækvator ligger endelig det
ækvatoriale stille Bælte (2), søndenfor det Sydostpassaten, langs hvis
Sydkant Stenbukkens stille Bælte (3) ligger. Endelig findes endnu sydligere et
Bælte med fremherskende vestlige, navnlig nordvestlige Vinde. I den østlige
Del af Passatbælterne baade i det atlantiske og i det stille Ocean blæser
Vinden noget mere ned imod Ækvator, i den vestlige Del er Vinden mere
østlig og mere regelmæssig. Passatbælterne ligge imidlertid ikke stadig mellem
de samme Bredegrader, for det Første ere deres Grænser uregelmæssige Linier,
der trække sig snart lidt nordefter, snart lidt sydefter, og dernæst følger hele
Passatbæltet Solens aarlige Bevægelse nordefter og sydefter. Om Sommeren,
naar Solen har nordlig Deklination, træffe vi Nordostpassaten meget højere
oppe end om Vinteren; navnlig blæser der om Sommeren langs Kysten af
Portugal en nordlig Vind, der næsten kan betragtes som NO. Passatens
Begyndelse. Passatvindene ere fremkaldte ved, at Luften opvarmes stærkt under
Ækvator, bliver lettere og tyndere og stiger tilvejrs; den derved frembragte
Luftfortynding skal nu udjævnes, hvilket sker ved, at Luften strømmer fra de
tempererede Zoner ned mod Ækvator. Da Jordens Rotation imidlertid giver
Ækvator en større Hastighed under Drejningen øster efter end de nærmere
Polen liggende Bredeparalleler og Luftlag, ville disse sidste altsaa komme ned
til Ækvator med mindre Hastighed østerefter i Rummet end denne; det vil
være, som om Jorden her i Nærheden af Ækvator smutter bort under Luften,
og, set fra Jorden, vil Vinden derfor foruden sin Retning mod Ækvator tillige
faa en Retning mod Vest; saaledes fremkommer derved den nordostlige eller
sydostlige Retning, som Passaterne have. De øvre Luftlag trænges nu
opefter mod Polerne, og, da de medbringe den Rotationshastighed, de havde ved
Ækvator, synes de at gaa østerefter paa de højere Bredegrader; derved
frembringes de fremherskende vestlige Vinde, der blæse i de tempererede Zoner.
I det indiske Ocean er Forholdet lidt forskjelligt, idet Asiens store
Fastland og navnlig Ørkenen Gobi udøver en betydelig Indflydelse. Om
Vinteren afkøles Landet betydeligt, Luften bliver derved meget tungere, trænger
derfor ned imod den fortyndede Luft ved Ækvator og blæser altsaa ligesom
Passaten i nordøstlig Retning; men om Sommeren opvarmes Fastlandet og
den herover værende Luft meget stærkt, saaledes at Luften nu sønderfra
trænger herop imod og altsaa blæser i sydvestlig Retning. Disse periodisk
skiftende Vinde i den bengalske Bugt og i Kinasøen kaldes Monsuner. Noget
lignende findes i Guineabugten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
