Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Vind- og Strømkort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STRØMNINGER I HAVET. 393
modstrøm i østlig Retning. Idet de vestlig løbende Strømme nu møde
Fastlandenes Østkyst, bøje de af og løbe langs disse bort fra Ækvator. I det
atlantiske Ocean løber saaledes Strømmen ind igjennem det karaibiske Hav
og den mexikanske Bugt, forstærkes her ved Missisipis Udløb og løber endelig
gjennem Floridastrædet ud i det nordatlantiske Ocean som den bekjendte
Golfstrøm, der nu efterhaanden af de langs Amerikas Kyst løbende, Nord fra
kommende Polarstrømme tvinges østerefter over mod England og de
skandinaviske Lande, frembringende her et forholdsvis mildt, men fugtigt Klimat.
Et lignende Forhold finder Sted i det nordlige stille Ocean, hvor
Ækvatorialstrømmen fortsættes op langs Japan og videre østerpaa under det japanesiske
Navn Kuro-Sivo (den sorte Strøm). Idet det varmere, lettere Vand saaledes
strømmer fra Ækvatoregnene op imod Polarregionerne, erstattes dette igjen
ved kolde Polarstrømme, der søge ned imod Ækvatoregnene. Saaledes løber
en Polarstrøm fra Spitsbergen ned forbi Grønland og videre langs Amerikas
Østkyst, hvorfor Klimaet her er meget koldere end i Europa under tilsvarende
Bredegrader. Denne Strøm presses ind imellem Kysten og Golfstrømmen, og
Grænsen mellem de to Strømme kan være saa skarp, at man tydelig kan se
den som en Række Strømhvirvler; ja endog Vandets Farve er forskjellig, idet
Golfstrømmens Vand er mere lyseblaat. Fra Beringsstrædet løber en kold
Strøm ned langs Asiens Østkyst, og paa den sydlige Halvkugle løbe kolde
Strømme op langs Vestkysten af Amerika (Humboldts Strøm) og af Afrika.
Den ækvatoriale Strøm i det indiske Ocean løber over mod Afrika og langs
dette Fastlands østlige og sydlige Kyst; her kaldes den Agulhas-Strømmen
og kan løbe saa stærkt, at den kan sætte Skibe op imod de her ofte
voldsomt blæsende Vestenstorme; der kan da staa en forfærdelig Sø her, naar
Vind og Strøm saaledes løbe imod hinanden. Man vil iøvrigt bedst af Kortet
kunne faa et Overblik over de forskjellige Strømninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>