- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
395

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsskibet i Søen - Skibets Organisation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKIBETS ORGANISATION.

395

fra Værftet, hvorefter man indtager Krudtet, da Skibet strax maa kunne være
i kampfærdig Stand. Medens Krudtet tages ombord, slukkes al Ild og Lys,
og for at advare andre Skibe især Dampskibe mod at komme i Nærheden
hejses et rødt Flag, Krudtflaget. Endvidere undersøges Kompasserne, for at
man kan vide, hvor stor deres Fejlvisning, Deviationen, er.

For at Alt ombord kan gaa saa regelret og roligt til som muligt, er
det nødvendigt, at hver Mand strax faar anvist de særlige Beskjæftigelser,
han har at varetage, og de Poster, han under forskjellige Omstændigheder
skal indtage. I Skibets Ruller ere alle disse Beskjæftigelser og Poster
anførte, og man begynder nu strax at inddele Mandskabet efter Rullerne. Af
en omhyggelig Rulleinddeling afhænger senere hele Tjenestens Gang, og vi
ville derfor dvæle lidt nærmere derved.

Chefen er den Højstbefalende ombord, den paa hvem Ansvaret for
Skibet og Togtet hviler, og den i hvis Haand hele Straffemyndigheden er lagt.
Han tager ikke direkte Del i Tjenesten, men fører Overtilsynet, og kun under
visse særlige Forhold, f. Ex. under Kamp .ellex’ under vanskelige og farlige
Manøvrer, tager han selv Kommandoen. Tegnet paa hans Kommando er den
paa Stortoppen vajende Vimpel; som Distinktion fører han ogsaa en Vimpel
forude paa sit Fartøj. Han leder Skibets Navigering ved Ordrer til de
vagthavende Officerer.

Næstkommanderende har Ledelsen af hele den daglige
Detailtjeneste efter de Ordrer, han derom indhenter hos Chefen. Han sørger for
Skibets Renholdelse og inspicerer adskillige Gange om Dagen hele Skibet
rundt fra Lasten og Maskinen til Dæk og Rejsninger for at undersøge, om alt
er i Orden. Naar Chefen bliver syg eller i længere Tid maa være fraværende
fra Skibet i anden Tjeneste, indsætter han sin Næstkommanderende som
Interimschef, og denne skal derfor være bekjendt med alle Ordrer for Togtet,
undtagen naar disse skulle holdes hemmelige.

Officererne benævnes efter deres Anciennetet Tredie-, Fjerde- o. s. v.
Kommanderende. De ældste af dem ere Vagtchefer, de yngre forrette den
underordnede Tjeneste paa Vagterne. Endvidere fordeles de til forskjellig
anden særlig Tjeneste. Saaledes er Trediekommanderende Batterichef og
tillige Materialofficer, og har som saadan Tilsyn med, at alt Godset modtages
fra Værftets Magasiner, at det konserveres paa rette Maade, og at Regnskabet
over Forbruget føres nøjagtig og indleveres til Chefen hver Søndag.
Fjerdekommanderende har Kommandoen paa det aabne Dæksbatteri og er
Proviantofficer. Han skal paase, at den modtagne Proviant er god, og har Tilsynet
med Lastens Stuvning. En anden Officer er Observationsofficer og paaser,
at de øvrige Officerer skiftevis tage de daglige Brede- og Længdeobservationer,
medens han selv hver Middag optrækker Søuhrene. Da det er af Vigtighed,
at man ikke glemmer at trække Uhrene op, maa Maden til Folkene ikke
udleveres af Kokken, førend denne har modtaget Kronometerbrædtet, hvorpaa
Observationsofficeren har noteret, at Uhrene ere optrukne. At Folkene skulle
have deres Middagsmad, glemmer man ikke saa let. Andre Officerer sættes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free