- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
415

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyr- og Vagervæsen m. m - Baaker, Varder, Tønder, Bøjer, Prikker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fyr- og Vagervæsen m. m.

Daiiker, Varder, Tønder, Bøjer, Prikker. De fleste Farer true Sømanden
i Nærheden af Kysten, og her har man da ogsaa truffet de bedste
Foranstaltninger til Vejledning, Advarsel og Redning. Den fornemste Plads blandt
disse Foranstaltninger tilkommer uden Tvivl de fortræffelige Specialkort og
Beskrivelser, der nu findes ved farlige Kyststrækninger, og som nøje angive
enhver skjult Klippe, enhver Revle og enhver Grund; men dog ere de ikke
tilstrækkelige, da Billedet uophørligt forandres under Elementernes Kampe:
det ene Sted kan der danne sig en Sandrevle, medens den kan forsvinde et
andet Sted o. s. v.

Hvad det derhos gjælder om, er med Sikkerhed at kunne kjende
Punkter paa Land, for derved at kunne finde sin Plads -i Kortet og saaledes
undgaa Farer. Saadanne kjendelige Punkter, f. Ex. Kirker, Møller o. lign,
ere derfor aflagte i Kortet, men det kan derfor ofte være nødvendigt at
tilvejebringe særlige Kjendemærker paa saadanne Steder, hvor andre Bygninger
eller Kjendemærker ikke findes. Man har derfor rejst Fyrtaarne (se nedenfor)
hvor Stedet maa kunne ses baade om Dagen og om Natten; men, hvor
Skibsfarten kun udkræver, at et bestemt Sted skal kunne kjendes om Dagen,
nøjes man med Opførelsen af Baaker eller Varder.

Baakerne ere i Reglen Stilladser af Bjælker, der ere opførte paa en
særegen Maade, forat den ene Baake skal kunne skjelnes fra andre
nærliggende Baaker. Snart bygger man dem som en aaben, snart som en lukket
Træpyramide med et Kors eller en Tønde paa Toppen, snart males de helt
røde, snart med et hvidt Bælte o. s. v. (Fig. 198 — 99).

Varder ere som oftest mindre Kegler eller Pyramider af Sten, gjorte
kjendelige paa lignende Maade. En Mængde (14) Baakei’ og Varder findes
især langs Norges Sydkyst mod Skagerrakket.

Undertiden betegner man Sandbanker eller Rev, der ligge tørre eller
næsten tørre ude i Vandet, med saadanne Baaker. I de danske Farvande
findes der saaledes Baaker paa Sjællands Rev, paa Mejlgrunden og Tunø
Røn i Aarhus Bugten og paa Hastens Grund Østen for Samsø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free