- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
418

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyr- og Vagervæsen m. m - Fyr og Fyrskibe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

418

FYR. FYRLAMPER. LINSEAPPARATET.

veg tilbage for et Kæmpeforetagende, naar der derved kunde opnaas nogen
Sikkerhed for de Søfarende.

Det er os ikke bekjendt, hvilket Stof de Gamle benyttede til at brænde
og lyse paa deres Fyrtaarne. I nyere Tider ligetil det nuværende System
blev indført, brugte man i Almindelighed Kul, der blev antændt i store
Bækkener, og som kunde modstaa baade Storm og Regn; det Lys, de
brændende Kul kastede ud over Farvandet, var dog kun svagt. Nutildags bruger
man endnu fortrinsvis god Rapsolie*) som Lyskilde ved Fyrene, men ved
Siden heraf er man ogsaa begyndt at anvende Petroleum, Parafinolie, Gas
og Elektricitet.

Det var dog først, efterat Lavoissier og Scheele havde opdaget
Ilten og derved vare bievne i Stand til at forklare, hvorledes det hænger
sammen med Forbrændingsprocessen; først efterat Argand, og siden Andre,
havde givet Lampen dens nuværende forbedrede Skikkelse, at4 Fyrene kunde
blive saameget bedre, at de maatte siges at opfylde deres Bestemmelse paa
en mere tilfredsstillende Maade.

De Lysmængder, et Fyr skal udsende, ere imidlertid saa store, at der
maa anvendes særlige Lamper hertil; man bruger derfor Brændere, hvori der
er anbragt flere runde Væger med dertil hørende Hylstre i koncentriske Kredse
indenfor hverandre. Det største Kaliber har saaledes otte Væger udenom
hverandre: den største med en Diameter paa omtrent 8 Tommer, den mindste
med en Diameter paa omtrent 1 Tomme. En saadan Brænder udfolder et
mægtigt Lys, men samtidigt en betydelig Varme, og Vægen maa derfor
uophørlig overskylles med Olie ved Hjælp af et særligt Pumpeværk, og det i en
saadan Mængde, at tre Fjerdedele af den løbe bort igjen uden at forbrændes;
skete dette ikke, vilde Lampens Væger meget snart blive forkullede af den
stærke Varme.

En af de vigtigste Opgaver, der nu blive at løse, er at faa den
udviklede Lysmængde til saa fuldstændigt som muligt at blive kastet vandret
ud over Havet. De Midler, som anvendes hertil, bestaa i Hulspejle (af
forsølvet Metal) og Linser., En Franskmand, Fresnel, har opfundet, hvorledes
Linsen skal være indrettet for at give det bedste Resultat. I Almindelighed
frembringer et bagved Flammen anbragt konkavt Spejl samme Virkning
som den foran Flammen anbragte konvexe Linse, men, skal hint udsende
alle Straaler parallelt, maa det ikke have Form som et almindeligt
Kuglesegment, men maa være parabol sk. Lyäets Flamme er imidlertid ikke
noget mathematisk Punkt, og derfor kan man heller ikke ved Hjælp af
Parabolspejlet naa det fuldkomne Ideal: man faar et stærkt Kjernelys og et
svagere Sidelys. Naar man derfor anbringer flere saadanne Spejllamper
omkring en fælleds Axe i et Fyrtaarn, enten i en Hel- eller Halvcirkel, vil et
forbisejlende Skib skiftevis se et stærkt og et svagt Skin (Kjernelyset og

*) I England benyttede man endnu til Aar 1852 kun den fineste Spermacetolie til Fyr-

lamperne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free